SÅDAN – Så er det sagt – af Dyrlæge Lene Villadsen

Hvilket sundhedsvæsen ønsker vi?

TrygFonden og Mandag Morgen har gennemført den hidtil største undersøgelse af danskernes forhold til sundhedsvæsenet.

Selvom der er mange nuancer iblandt danskernes holdninger til det danske sundhedssystem, så ændrer det ikke ved den overordnede konklusion, nemlig at danskernes tillid til sundhedsvæsenet er kritisk lav.

53 pct. af de adspurgte i undersøgelsen, de mener eksempelvis, at man som patient er nødt til at insistere for at få de rette undersøgelser og behandlinger, samt at hver tredje svarer, at de har oplevet fejl i behandlingsforløbet.

Sundhedspolitikere og ledere i den samlede sektor har gennem en lang årrække haft et stigende fokus på patienternes situation og behov.

Det har været et højt prioriteret tema hos skiftende sundhedsministre, at der i vores sundhedssystem, er problemer med at omsætte visionerne til en positiv hverdag for patienterne.

Regeringen, Kommunernes Landsforening og Danske Regioner har opstillet en række nye kvalitetsmål til afløsning for den tidligere nationale kvalitetsmodel, idet den nationale kvalitetsmodel ikke var i stand til at levere de ønskede resultater.

Kun 42 pct. af de adspurgte danskerne er helt overbevist om, at de altid vil få tilbudt den rigtige behandling.

Samme tvivl kommer til udtryk på spørgsmålet om, hvorvidt sundhedspersonalet ved nok om patienterne og deres sygdomme.

Ifølge undersøgelsen, så har omkring hver anden dansker, som patient eller pårørende, prøvet at være på rundfart i forskellige dele af sundhedsvæsenet, og erfaringerne er overvejende kritiske.

45 pct. af de danskere, der har oplevet et tværgående forløb, oplyser, at de konkret har oplevet manglende koordination eller sammenhæng.

En 66-årig mandlig pårørende, han udtrykker i undersøgelsen sin kritik på følgende måde: »Der er så megen ansvarsforflygtigelse. Nogle gange skal man som pårørende fortælle om historikken igen og igen. Alles ansvar er ingens ansvar.«

Halvdelen af de adspurgte læger og sygeplejersker forventer ikke, at de vil opleve et optimalt samarbejde mellem sygehusets afdelinger, hvis de selv skulle blive indlagt.

Hos MVMDCC.COM har vi undret over denne vedholdende kritiske tilstand i vores sundhedsvæsen,- og da vi interviewede dyrlæge Lene Villadsen i en helt anden sammenhæng, end om hendes forhold til det danske sundhedsvæsen, så bemærkede vi, at hun er en velorienteret kvinde, med mod til at sige hvad hun ser og tænker.

En af hendes hovedpointer, for at vi får et langt bedre sundhedsvæsen, er at én enkelt læge skal tage ansvar for patienten, fra det øjeblik af, – at en patient påbegynder et undersøgelses- og behandlingsforløb.

Du kan se og høre hele interviewet med dyrlæge Lene Villadsen i nedenstående reportage.

Personligt, så er jeg af den opfattelse, at de mange ansvarskift, som patienter oplever, når de er i kontakt med vort sundhedssystem, – det er ansvarsskift, som foranlediger megen videns- og erfaringsdannelse forsvinder imellem disse mange ansvarsskift.

Valgte vort sundhedssystem et behandlingsforløb, hvor en enkelt læge var torvholder, fra det øjeblik af, – at en patient påbegyndte sit undersøgelses- og behandlingsforløb, så er det min klare og erfaringsbasserede overbevisning:

  • at der hurtigere ville udvikles et gensidigt tillidsforhold mellem patient og læge, hvor man lyttede respektfuldt til hinandens oplysninger,
  • at mange informations- og behandlingsfejl derfor ville undgås,
  • at behandlingsforløbet derfor ville være en langt tryggere oplevelse for patienten,
  • at behandlingforløbene endvidere bliver markant forkortede for den enkelte patient,
  • at den daglige vidensudviklingen i vort sundhedssystem, ville stige markant, til glæde for patienterne og med afledte store besparelser for vort sundhedssystem.

Hvis du efter at havde læst artiklen og set interviewet med dyrlæge Lene Villadsen oplever, at eksempelvis hendes refleksioner omkring vort sundhedssystem, kunne være nyttige for andre, så del eller email gerne interviewet til andre. Eksempelvis til din læge eller lokale sygehus / hospitalsdirektør.

Med venlig hilsen, 

Marcus Vigilius Brendstrup

CEO for MVMDCC.COM

Sådan – Så er det sagt – Om entrepreneurskab og livsveje til ekstraordinære resultater -af Michael Mathiesen og Nicolai Bille Krog

Foto: Nicolai Bille Krogh (tv) & Michael Mathiesen (th)

Michael Mathiesen har som serieiværksætter etableret mere end 300 virksomheder.

Nicolai Bille Krogh er også iværksætter.

Blot 6 år efter at Nicolai Bille Krogh igangsatte virksomheden – Go Dream, der nåede denne virksomhed en millionomsætning af en størrelse, som de fleste virksomhedsindehavere ville være stolte af.

Tirsdag den 28. marts 2017, der afholdt erhvervsnetværket New Biz Gentofte et arrangement, hvor man kunne høre Nicolai Bille Krog fortælle om sine indre og ydre livsveje, der førte frem til etableringen af virksomheden Go Dream.

I sammenhæng med arrangementet, den 28. marts, der havde vi en hyggelig
middag, der gav mig mulighed for at stille Nicolai Bille Krogh mange spørgsmål om livet og virksomheden Go Dream.

Nicolai Bille Kroghs historie, den er helt og aldeles usædvanlig, og rummer meget vel en masse væsentlig lærdom for andre igangværende- eller nye iværksættere i Danmark.

Nicolai fik som 30 årig at vide, at han inden sin 50 års fødselsdag, der ville han være blind.

På daværende tidspunkt, der havde han ikke en kæreste eller udsigt til at få børn. Han var heller ikke iværksætter, trods et ønske herom. Derimod var han underviser på Køge Handelsgymnasium, med et ønske om at finde sig en sød kæreste, blive far og på et eller andet tidspunkt, – så ville han også etablere sin egen virksomhed.

Da Nicolai Bille Krogh modtog en diagnose fra sin læge, det betød blindhed, når han nåede alderen 50 år, – så traf han en række beslutninger og forholdt sig til sit liv, på en helt ny måde.

Indenfor en meget kort årrække, blev Nicolai Bille Krog indehaver af virksomheden GO Dream. Og, ikke nok med det, han blev såmænd også far til flere dejlige børn sammen med sin nuværende livsledsager. Og, netop nævnte indenfor en seksårig periode.

Hvordan lykkedes Nicolai Bille Krogh med så meget – på så kort tid. Det ville jeg gerne vide!

Ved vores hyggelige middagssamtale, som jeg havde med Nicolai Bille Krog og Michael Mathiesen, der oplevede jeg, som ved New Biz Gentoftes tidligere arrangementer, at her eksisterer en mulighed for lærdom og erfaringsdeling på et usædvanligt højt fagligt og professionelt niveau.

Dette usædvanlige niveau for vidensdeling, ville jeg gerne give andre mulighed for at opleve, end medlemmerne af New Biz Gentofte. Derfor havde jeg planlagt at gennemføre et filmet interview med Michael Mathiesen og Nicolai Bille Krogh den 28. marts 2017.

Interview med Michael Mathiesen og Nicolai Bille Krogh, kan ses i nedenstående tema-video – SÅDAN – så er det sagt.

Det er min oplevelse, efter nu at havde gennemset interviewet flere gange, at fortællingerne man hører og erfaringerne de deler med os, – det gemmer på nogle vigtige pointer – gældende for iværksættere i Danmark, men naturligvis også for mennesker, hvis ønske det ikke er at være iværksættere.

Nogle vil sikkert mene, at Michael Mathiesen og Nicolai Bille Krogh, – det er to meget robuste iværksættere. Men, hvad nu hvis det netop ikke er sådan, at det hænger sammen!

Hvad nu hvis det er passion for livet. En passion for det at være iværksætter. En passion for det at se noget udvikle sig, fra at være en tanke på et stykke papir – liggende på køkkenbordet – til 5 år senere at være en virksomhed med mange medarbejdere og med mange tilfredse kunder, samt værende en virksomhed på vej til internationalisering.

Hvad nu hvis det er passion, som driver værket hos de to iværksættere og dermed ikke tanken om at blive rige, men derimod tanken om at berige sine kunder med gode oplevelser.

Det lærerige og spændende ved at være en del af New Biz Gentoftes netværk, i forhold til så mange andre netværker, hvis møder og arrangement jeg ofte har deltaget i, – det er at møderne og arrangementerne hos New Biz Gentofte ikke handler om at tjene penge, men derimod handler om kunsten at etablere virksomheder, der vil gøre en væsentlig forskel væsentlig for sine kunder. Det er præcist derfor, at New Biz Gentofte erhvervsnetværket ikke er overbelastet med fantaster, men derimod forkælet med mange dygtige og erfarende iværksættere,- der villigt deler sine erfaringer yderst professionelt med nye iværksættere.

Med venlig hilsen,

Marcus Vigilius Brendstrup

CEO for MVMDCC.COM

NB. Hvis du ønsker at blive en del af erhvervsnetværket New Biz Gentofte, så er her linket til deres webside – New Biz Gentofte og linket til deres Facebook-side – NBG på Facebook

SÅDAN – så er det sagt – Om hash og forholdet der ønskes til politiet – af Arkitekt og Billedkunstner Erik Sløjfebinder

Erik Louring er uddannet ved Kunstakademiets Arkitektskole fra 1967 til 1974 og har arbejdet med billedkunst siden 1971.

Da arkitektskolen oprettede en afdeling for visuel kommunikation blev hans interesse for fremstilling af såkaldte sløjfer i fast koncept vakt. Han fik derfor øgenavnet “Sløjfebinderen”. Og under navnet Erik Sløjfebinder medvirkede han i filmen “Belladonna”.

Siden 1970erne har han været tilknyttet Christiania og arbejdede i 10 år med Teatergruppen “Solvognen” – fra “Natohæren” til “Det hvide slot”.

Som kunstner har han beskæftiget sig med CadCam kunst og har gennem 40 år fremstillet abstrakte kunstværker ved brug af LEGO komponenter.

I sammenhæng med Christiania var på besøg på Charlottenborg Kunsthal, torsdag den 23. marts 2017, der havde vi et kort interview af Erik Sløjfebinder.

Et interview, hvor Erik Sløjfebinder delte flere usædvanlige oplysninger om hash,  samt forholdet, som han savnede at have til politiet.

Du kan se og høre interviewet i nedenstående videoproduktion, der er produceret under temaet “SÅDAN – så er det sagt”.

Måske er der andre mennesker, end Erik Sløjfebinder, som savner at have et venskabeligt forhold til politiet. Måske endda også flere mennesker, der i dag arbejder hos politiet.

Med venlig hilsen,

Marcus Vigilius Brendstrup

CEO for MVMDCC.COM

SÅDAN – så er det sagt – Om Børn og Stress – af Homeopat Christian Andersen

Homeopat Christian Andersen, har i næsten 50 år været praktiserende i sin egen klinik på Rathsacksvej 27  – beliggende på Frederiksberg.

Igennem de seneste 15-20 år, der har han oplevet, at flere og flere af sin patienter, har endog meget alvorlige følgevirkninger af stress.

Ikke med nok med at patienterne selv oplever konsekvenserne af stress,  – det gør deres børn også.

I sammenhæng med et interview af Christian Andersen, der udtrykte han sin klare holdning til Stress og Børn. Og det kan du se og høre i nedenstående video.

Skulle du ønske at komme i kontakt med Christian Andersen, så vil du via dette link kunne se hans kontaktoplysninger og behandlingsområder.

Med venlig hilsen,

Marcus Vigilius Brendstrup

CEO for MVMDCC.COM

Har vi et repræsentativt demokrati i Danmark eller har vi et “soft dictatorship” i Danmark ?

Et Nyt Dannebro

Når man har en forholdsvis velfungerende hverdag i Danmark, så kan det opleves trættende og udfordrende at forholde sig til flygtninge, som jo let opleves som nogen der kræver ind, uden at have bidraget til vort samfund. Og det er jo på sin vis også sandt, men når man ser nedenstående video, så bliver det mere forståeligt, hvorfor en del flygter og andre vender ryggen til Vesten og vores kristne værdier, for at søge deres personlige sikkerhed iblandt terrorist-enklaver. Eksempelvis ISIS.

Det er i en tid som nu, at Vesten, med sine kristne værdier, netop har mulighed for at vise hvilken forskel det betyder for et menneske i hverdagen, at leve i et land, med kristne værdier og demokratiske traditioner.

At smide flygtninge på porten, samt ligeledes ignorere de urimelige forhold, som mange flygtede mennesker eksempelvis lever under i Syrien, – det er desværre det samme som at smide vores kristne værdier på porten og dermed også lade hånt om kristendommens næstekærlighedsbudskab.

Demokrati opretholdes ikke kun ved at lytte til borgeren hvert 4. år.

Det opretholdes ved generelt at lytte til mennesker, så de føler sig set, hørt og forstået for den livsverden, som de hver især oplever. En sådan tilgang til demokrati, vidner om en dyb respekt for mennesker og deres menneskerettigheder.

Derfor skal Danmark heller ikke opgive eller omskrive FN menneskerettigheder.

Derimod skal vi ratificere dansk lovgivning og god forvaltningspraksis, efter FN’s menneskerettigheder, som led i at have et demokratisk samfund i Danmark, alle de dage, der er imellem vores folketingsvalg.

En stor del af dansk forvaltningspraksis og dansk lovgivning, betyder i praksis for mange danskere, at de reelt kun har demokratisk indflydelse på deres samfund og hverdag, hvert 4. år, når de står i en stemmeboks til folketingsvalget.

Dansk forvaltningspraksis og dansk lovgivning, er på mange områder tættere på – Soft Dictatorship – end på et samfund, med en demokratiform, hvor menneskerettigheder møder stor respekt.

– Det er på tide, at mange danskere siger nej tak til at acceptere overgreb mod deres menneskerettigheder, når vores skattebetalte Statsansatte udøver deres forvaltningspraksis.

– Det er på tide, at mange danskere siger nej tak til at acceptere, at flere landsdækkende medier, giver en ensidig virkelighedsoplevelse af forskellene mellem kristne- og muslimske danskeres livssyn. Det er grundlæggende en modbydelig form for indirekte krigsretorik, som skaber unødig splid mellem danskere af forskellig religiøs overbevisning.

– Det er på tide, at mange danskere siger ja tak til FN’s menneskerettigheder, og insistere på Danmark ratificerer sin lovgivning og forvaltningspraksis efter FN’s menneskerettigheder. Netop nævnte, som led i at alle mennesker i Danmark, upåagtet af socialt-, økonomisk- eller religiøst ståsted, – så skal de modtage en lovgivningsmæssig og forvaltningsmæssig behandling, der vidner om at deres menneskerettigheder respekteres igennem hele deres livsforløb.

– Et sådant samfund, vil være udtryk for et moderne demokrati i Danmark, og ikke et overfladedemokrati, der dækker over et Soft Dictatorship i Danmark.

Flygtninge, skal vi naturligvis stå sammen om at hjælpe,- på lige fod med andre sårbare grupper i vort samfund, der også søges integreret på bedste vis med deres evner.

Måske er det netop det at stå sammen, som vi har glemt værdien af som danskere, fordi vi igennem en længere årrække havde en usædvanlig intens økonomisk udvikling i vort samfund, hvor meget var let for mange danskere.

Når man ser ovenstående video, så bliver det tydeligt, hvad værdien af, at stå sammen nationalt og internationalt, og kræve, at FN’s menneskerettigheder respekteres,- for ellers griber vi alle ind.

Et sådant fællesskab, omkring FN’s menneskerettigheder, på tværs af religiøse overbevisninger, det er muligt at opleve og opnå, når vi alle står sammen om vores ønske om fred og respekt for menneskerettigheder.

Når vi ikke inviterer til et fællesskab omkring FN’s menneskerettigheder i Europa, på tværs af religiøse overbevisninger, så overlader vi i alt for høj en grad, ansvaret for en verden i fred, til politiske topledere fra de enkelte lande. Og det er simpelthen ikke forsvarligt i et verdenssamfund, der er styret af politikere med ørerne alt for tæt på munden af deres spindoktorer, frem for tæt på deres samvittighed og en politisk ideologi, der rækker længere end til næste folketingsvalg.

Der har aldrig været mere rettidigt, end på indeværende tidspunkt, at sige fra over for umenneskelig behandling af mennesker i Danmark og internationalt. Derfor skal vi samles i et fællesskab omkring FN’s menneskerettigheder, på tværs af landegrænser og religiøse skel, så flest mulige mennesker står sammen om ønsket om fred og velfærd for flest mulige mennesker.

Står vi ikke sammen, så vil den ivrighed, som jeg oplever flere nationale og internationale medier, benytter til at udpege fjender med, – det vil i stigende grad retfærdiggøre og betyde, at Danmark og andre lande, skal i krig i mange lande.

Danmark har så meget godt at byde ind med internationalt, med sine mangeartede virksomheder, og afledte teknologier, produkter og mange veluddannede mennesker, at der vil være langt mere fredsskabende og udviklende i mange lande, at Danmark satte ind med sådanne ressourcer, frem for angstneurotiske investeringer i kampfly.

Med venlig hilsen,
Marcus Vigilius Brendstrup
CEO for MVMDCC.COM

NB. Del gerne artiklen og videoen, hvis du oplever at dine venner og familie, kan have glæde af ovenstående tanker og refleksioner.

Hun gav en gravid kvinde et stykke chokolade i koncentrationslejren – 70 år senere sker det utrolige …

Francine Christophe

Foto: Francine Christophe

Hun var bare en lille pige, da hun begik en meget fin handling – 70 år senere får hun sit tak.

Hun blev født i 1933 – det år, Hitler kom til magten: “Desværre” er Francine Christophe jøde – og det fik hun at føle helt fra barnsben af, hvor hun blev tvunget til at bære en jødestjerne, så alle kunne kende hende og de andre jøder.

Som mange andre jøder blev hun og familien en dag kørt væk, for at blive indlogeret i koncentrationslejren Bergen-Belsen.  Det fortæller hun i videoen nedenfor, som tiltrækker en del opmærksomhed på de sociale medier, grundet dens rørende budskab.

Francine var en smule mere priviligeret end andre fanger, fordi hun var et 8-årigt barn. Hendes mor fik derfor mulighed for at tage 2-3 mindre ting med ind i lejren.

– Min mor tog to små stykker chokolade med og sagde, at ‘vi gemmer dem til en dag, hvor du er sunket fuldstændigt sammen og har brug for hjælp. Så vil jeg give dig det her chokolade, så du får det bedre`, fortæller den aldrende kvinde nu.

Francine fortæller også, at hun kan huske, at der var en gravid kvinde indespærret med dem i lejren. Kvinden var så tynd, at man ikke kunne se, at hun var gravid, men dagen kom, hvor kvinden skulle føde, og som en af de ansvarlige i lejren, skulle Francines mor være med til fødslen.

– Min mor spurgte mig, om jeg kunne huske det chokolade, hun havde gemt til mig. Jeg svarede ‘ja’. Min mor spurgte mig så, hvordan jeg havde det, og jeg sagde ‘fint, mor’. Så spurgte hun, om hun måtte give vores ven, Helene, chokoladen, fordi det ville være hårdt for hende at føde i lejren. Hun ville måske dø. Jeg sagde ‘ja, mor’.

Helene fik chokoladen. Barnet blev født, men vejede meget lidt og så ud af ingenting. Hun havde det dog fint, og Helene overlevede. Både mor og barn havde det også godt, da de lejren blev befriet seks måneder efter fødslen.

Over 70 år efter hændelsen ville Francine arrangere en konference for alle, der var eller er berørt af koncentrationslejrene. Temaet var, hvad der ville være sket, hvis fangerne fra lejrene var blevet tilbudt psykologhjælp.

En kvindelig terapeut skulle tale ved konferencen. Hun startede indlægget således, fortæller Francine Christophe i videoen:

– Jeg bor i Marseille, hvor jeg er psykolog. Før jeg taler her i dag, har jeg noget til Francine Christophe.

Hun rakte ned i sin lomme, tog et stykke chokolade op og gav det til mig. Og hun sagde til mig; jeg er babyen, slutter Francine Christophe.

Se hele videoen med flere rørende detaljer i denne video, der er på fransk, men med engelske tekster til:

Med opmærksomhed på ovenstående oplevelser og video, så er det ualmindelig trist, at så mange mennesker i dag, ser den anden vej, når flygtninge i yderst svære livssituationer søger vores hjælp og omsorg.

At Danske Folkeparti, offentligt udtaler ønske om at FN’s menneskerettigheder omskrives og opdateres, vidner om en tid, hvor menneskers liv i al for høj en grad har mistet sin værdi, på bekostning af umenneskelig politisk retorik.

Det er ikke et verdenssamfund værdigt. Og i særdeleshed ikke for et land som Danmark, med fine traditioner, for at drage omsorg for egne sårbare befolkningsgrupper. En sådan fin udviklingshistorie, som Danmark reelt er indehaver af, det skal man ikke sætte overstyr for nutidens populistiske toner, som et hovedløst tiltag, der i sidste ende vil ophæve vort samfunds sammenhængskraft, til fordel for at hver enkelt dansker bliver sin egen – og kun sin egen lykkes smed.

Kvinden i ovenstående video  –  Francine Christophe – hun var ikke sin egen lykkes smed. Derimod bragte hun lykke omkring sig, og det fandt hun en glæde og stolthed ved. Den sammen holdning og ånd, gemmer sig hos mange danskere. Og, det har endvidere været betingende for, at Danmark har været et fint og omsorgsfuldt land. Og, det skal vi ikke opgive, trods ydre- og indre pres. Vi skal derimod stå sammen og vise, at vi forsat kan overkomme svære perioder, uden at sælge ud af vores historiske værdier.

Med venlig hilsen,

Marcus Vigilius Brendstrup

CEO for MVMDCC.COM

NB 1. Ovenstående artikel, er i overvejende grad skrevet af Kirstine Petersen fra Dagens.dk. Jeg har blot tilføjet nogle afsluttende bemærkninger efter videoen i ovenstående artiklen.

NB 2. Del gerne artiklen og videoen, hvis du oplever at dine venner og familie, kan have glæde af ovenstående tanker og refleksioner.

En teateranmeldelse af Tørst, med refleksioner, skrevet som et åbent brev til teaterstykkets forfatter Abelone Koppel.

Toerst v2

(Billedet er fra plakaten til forestillingen Tørst )

Først en kort introduktion til teaterstykket Tørst og dets handlingsverdens omdrejningspunkter.

Tørst er et teaterstykke af Abelone Koppel, som spiller på Får302, indtil den 26. marts 2016

… et råt og poetisk stykke om tab og smerte og om at genfinde livsglæden.

En familie er gået i opløsning, efter faren Tom er død. Nat, hans kone og deres datter, Lille, prøver at genvinde balancen i sorgen, der vælter ind over dem. De lever i resterne af deres hjem og kan ikke finde ind til hinanden.

TØRST kredser om tabet og om smerten – ikke som noget, der skal gå over, men som en afgørende næringskilde til et større liv. Et liv, hvor de igen tør at leve og elske.

Forfatter og dramatiker til stykket Tørst, Abelone Koppel, har været optaget af døden, siden hun som kun 24-årig pludselig mistede sin far, forfatteren Christian Kampmann. I teaterstykket »Tørst« demonstrerer hun, hvor svært vi i det moderne vestlige samfund har ved at håndtere døden og sorgen. Continue reading