Sådan – Så er det sagt – Om Teknologiudvikling, Global Udvikling, Fremtiden og Afledte Udfordringer

Kan robotter skabe retssikkerhed?

Svaret på dette spørgsmål, er fremtidsforsker Lene Andersen lidt i tvivl om.

Men, hun er ikke i tvivl om, at vi benytter for lidt tid og for få penge til fremtidsforskning. Og en væsentlig konsekvens heraf, er, en manglende samfundsdebat, omhandlende hvilken fremtid borgeren selv ønsker.

En debat, der er vigtig, som led i at sikre, at den fremtidige udvikling, ikke kun bliver på teknologiens betingelser.

… Fornyelig er et Disruptionråd blevet etableret indenfor danske grænser.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen udtaler i forbindelse med etablering af Disruptionrådet:

”Danmarks fremtid tegner lys. Med bæredygtig vækst, som gør Danmark rigere og giver os flere muligheder. Og med arbejdspladser med bedre arbejdsmiljø og mindre nedslidning.

Men skal vi få det fulde udbytte – og skal vi have alle med – så skal vi turde gribe den fremtid. Vi skal omfavne teknologiske fremskridt og nye digitale løsninger. Det kan vi kun, hvis de rette kompetencer er tilgængelige for arbejdsmarkedet.

Vi skal have hele Danmark – og alle danskere – med ind i en endnu bedre fremtid”

Hvorledes skal man tænke om og forholde sig til etableringen af Disruptionrådet?

Indledningsvis, er det vigtigt at forstå Disruptionrådets rolle i vort samfund.

Disruptionrådet svarer til en virksomheds bestyrelse. En bestyrelse, der med sin personmæssige sammensætning, gerne skulle afspejle, at de med deres erfaringer og viden, på bedste kvalificeret vis, kan guide ”direktionen” i en retning, der er positivt udviklende for ”virksomheden”.

Gældende for Disruptionrådet, derfor guide Staten og udviklingen i Danmark, i en retning, der vil gavne samfundet og de fleste borgere.

Etableringen af Disruptionrådet, vidner allerede om en interessant udvikling, for skal en offentlig organisation, der befinder sig på højeste politiske niveau i Danmark, skal den – ”disrupte” –  offentlige og private virksomheders erhvervsfunktioner og samfundsfunktioner?

 Upåagtet af Disruptionrådets sammensætning, så er en sådan ”Statslig Praksis” svært forenelig med grundtankerne bag det repræsentative demokratis styreform.

Vores regering nedsatte Disruptionrådet, den 1/5-2017. Et Partnerskab for Danmarks Fremtid. Men, hører et sådant Disruptionråd sammen med et repræsentativt demokratis styreform, eller bevæger vi os i retning af en teknokratisk styreform?

Kan Disruptionrådet derfor ses som et opgør med Winston Churchill’s holdning til demokratiet, nemlig, at demokrati ikke er den bedste styreform… Men det er den mindst ringe?

Jævnfør fremtidsforsker Lene Andersen, så er personerne, som er udvalgt af vores regering, til at være en del af Disruptionrådet,- det er i overvejende grad personer fra industrisamfundets kernevirksomheder og kerneorganisationer. Men, som Lene Andersen siger, “vi er jo på vej ud af industrisamfundet og vil Disruptionrådets nuværende sammensætning, være den rigtige til at guide – os – videre ind i en ny fremtid”.

“Der mangler forskere, der bidrager til den teknologiske udvikling. Forskere, som med deres erfaring og viden, eksempelvis kan give os en idé om:

– hvordan ser nano-teknologiudviklingen ud om 20 år?

– hvordan ser bioteknologiudviklingen ud om 20 år?

– hvad kan man printe med en 3D printer om 20 år?”

Sådanne vigtige spørgsmål, er vores Disruptionråd, med sin nuværende sammensætning af personer, ikke specielt kvalificeret til at besvare – jævnfør Fremtidsforsker Lene Andersen!

Vi står midt i et verdenshistorisk teknologispring, som kræver en forståelse for de nye teknologier. Herunder, hvad de kan og hvad det kan komme til at betyde for den enkelte borgers hverdag – i fremtiden.

Eksempelvis, så er Facebook’s indvirkning på vores hverdag, helt overset af langt de fleste mennesker. Mest af alt fordi, de fleste mennesker forbinder Facebook, med en gratis social tjeneste til deres privatliv, men er det virkelig den fulde sandhed.

Ikke hvis man spørger fremtidsforsker Lene Andersen, som siger, at selvom Facebook opleves som en gratis tjeneste, så betaler vi reelt for denne gratis adgang, ved at opgive og videregive vores privatlivsoplysninger og internetadfærd, til virksomheder, der derfor ved mere og mere om os – og vores adfærd.

Faktisk ved Facebook mere om os og vores adfærd, end vi ved om os selv !

Netop denne vidensfordel, om vores privatliv og adfærd, benyttes til at målrette oplysninger og produkter til os, som vi foretrækker. Men, er en sådan informationspraksis, vejen til et samfund – med flere velorienterede og oplyste borgere, eller er denne moderne informationspraksis, vejen til, at en meget snæver information videregives til den enkelte borger – i vort samfund?

Meget synes at tale for fremtidsforsker Lene Andersens sidstnævnte pointe og så er vi som verdenssamfund, på vej mod en totalitær styreform, hvor en teknokratisk styreform, blot er et mellemtrin.

Er vi derfor allerede endt i et verdenssamfund, der med opmærksomhed på George Orwell’s litterære terminologi i bogen – 1984 – bedst kan beskrives med – Big Brother is watching you. Og hvorfor gør “han” nu det.

He – The Big Brother – is ostensibly the leader of Oceania, a totalitarian state wherein the ruling Party wields total power “for its own sake” over the inhabitants.

Bogen “1984” af George Orwell, er en dystopisk roman, skrevet af den engelske forfatter George Orwell og udgivet i 1949. Romanen foregår i 1984 og fokuserer på et undertrykkende, totalitært regime. Bogen handler om en tilsyneladende ubetydelig mand, Winston Smith, som er ansat af staten til at omskrive historiske dokumenter og derved fremme propaganda. Men, bogen er også en beskrivelse af Winston Smith’s forsøg på at gøre oprør, mod den totalitære stat, som han selv bor i.

Kender man til baggrunden for tilblivelsen af George Orwells bog – 1984 – så bliver vores regering etablering af et Disruptionråd særdeles interessant.

Er vi som samfund på vej til George Orwell – 1984?

Eric Arthur Blair, som er George Orwell’s rigtige navn, – han vendte tilbage fra det europæiske fastland i foråret 1945, kort tid efter at hans kone var død under en operation.

De næste tre år arbejdede Blair som journalist – primært for Tribune, The Observer og Manchester Evening News, selvom han også skrev for mange små politiske og litterære tidsskrifter. Samtidig arbejdede han på sin mest kendte bog, 1984, der udkom i 1949.

Man mener, at titlen kommer fra det år, bogen blev færdig, nemlig 1948, med de to sidste tal blev byttet rundt. Oprindeligt havde Blair kaldt bogen The Last Man in Europe, men forlæggeren Fredric Warburg foreslog ændringen.

Blair skrev det meste af romanen, mens han boede på en fjerntliggende gård på øen Jura ud for Skotlands kyst. Han var flyttet dertil i 1946, på trods af at hans helbred på det tidspunkt, var meget dårligt.

I 1949 fik Eric Arthur Blair, som jo er George Orwell’s rigtige navn, – ja, han modtog en henvendelse fra en veninde, Celia Kirwan, der netop var begyndt at arbejde for Information Research Department (IRD) under det engelske udenrigsministerium.

Afdelingen var blevet oprettet af Labour-regeringen og skulle udgive pro-demokratisk og anti-kommunistisk propaganda. Eric Arthur Blair gav Celia Kirwan en liste med 37 forfattere og kunstnere, som han mente ville være uegnede til at bidrage til IRD pga. deres pro-kommunistiske holdninger.

Listen, der ikke blev offentliggjort før 2003, omfatter primært journalister (bl.a. redaktøren af New Statesman, Kingsley Amis), men omfattede også skuespillere som f.eks. Michael Redgrave og Charlie Chaplin.

Eric Arthur Blair grunde til at give listen til Celia Kirwan forbliver uklare, men den mest sandsynlige forklaring er også den mest enkle: Han hjalp en ven i en sag, nemlig – anti-stalinisme – som de begge to gik ind for.

Der er intet der tyder på, at Eric Arthur Blair nogensinde opgav den demokratiske socialisme, som han konsekvent plæderede for i sine værker – eller at han mente, at de forfattere, han nævnte i listen, skulle undertrykkes.

I øvrigt var Blairs liste “god nok”,- fordi, de nævnte personer på listen, de havde alle, på et eller andet tidspunkt, offentligt støttet Sovjetunionen eller kommunismen.

Danmark er i dag, med eller mod sin vilje, blevet en del af en intens global- og teknologisk udvikling.

En udvikling, der afkræver, at mange spørgsmål skal besvares og mange debatter, skal iværksættes – i de nationale medier og andre debatskabende foraer.

Vil vi – i Danmark og verdenssamfundet acceptere – at demokratiet i stigende grad, afløses af teknokratiet. Teknokratiet, en statsform, som styres af eksperter og teknisk indsigtsfulde personer.

Der skulle heri ligge den fordel, at man på basis af en rationel udformning af lovgivningen, vil opnå de bedste resultater af den politiske proces.

Kritikere mener derimod, at den politiske proces i høj grad også skal styres af følelser og etiske værdier, – hvorfor skeptikerne anser teknokratiet for en trussel mod demokratiet.

Kritikerne mener derfor, at overordnede mål kan ikke fastlægges alene ved tekniske løsninger.

Fortalere for teknokratier modargumenterer, at etikken kan fastlægge disse mål.

Vil vi derfor – “i den nye verden” – acceptere, at menneskerettigheder i stigende grad udfordres og erstattes af teknologiske rettigheder?

New Biz Gentofte har netop afholdt et spændende arrangement, hvor teknologi, global udvikling, fremtiden og afledte udfordringer var til debat.

Efterfølgende havde MVmdcc.com et videointerview med fremtidsforsker Lene Andersen og IT-serieiværksætter Michael Mathiesen.

Interviewer Lars Poulsen, der er tidligere medlem af Europa-Parlamentet som konservativ politiker, bragte samtalen med Lene og Michael vidt omkring, som led i at indkredse flere vigtige sammenhænge mellem teknologi, global udvikling, fremtid og afledte udfordringer.

… Hvis du på baggrund af ovenstående refleksioner, vil vide endnu mere om teknologiudvikling, global udvikling, fremtiden og afledte udfordringer, så vil nedenstående video-interview være spændende for dig at se og høre.

”Hvis du som borger, ikke tager et ansvar for den udvikling, som du ønsker i din hverdag og fremtid, så vil andre tage ansvaret for dig og fra dig, –  … og når du først opdager udviklingen har bragt dig udenfor indflydelse, hvem siger så, at du har en hverdag og er del af en udvikling, som du ønsker dig. Når denne erkendelse opstår hos den enkelte borger, så er det for sent” … Citat Michael Mathiesen.

Med opmærksomhed på Michael Mathiesens ovenstående citat, så blev ovenstående video produceret af MVmdcc.com, for at forbedre den enkelte borgers muligheder for at tage et ansvar, for den udvikling, som de ønsker for sig selv, deres hverdag og deres samfund

Hvis du oplever, efter at havde læst ovenstående artikel og havde set video’en,- … hvis du oplever at det er vigtige oplysninger, som du gerne vil drøfte med andre, så er du meget velkommen til at dele artiklen og video’en med dine venner og familie. Eksempelvis via Facebook 🙂

Med venlig hilsen,

Marcus Vigilius Brendstrup

Ansvarshavede redaktør & CEO for MVmdcc.com

NB:

  • MVmdcc.com påtager sig flere non profit aktiviteter for enkeltpersoner og organisationer. Vi vil rigtig gerne påtage os flere non profit aktiviteter, der styrker debatten omkring forhold, som skaber positiv udvikling for flest mulige mennesker i Danmark.
  • Hvis du som læser, værdsætter ovenstående artikel og videoindslag, så vil vi være rigtig glade for, om du donerede mellem 5 og 10 kr, for så har vi mulighed for at påtage os endnu flere non profit opgaver, – til gavn for mange mennesker i Danmark.

Du kan donere via MobilePay – 2078 7305.

På forhånd tak for din hjælp.

Advertisements