Hun gav en gravid kvinde et stykke chokolade i koncentrationslejren – 70 år senere sker det utrolige …

Francine Christophe

Foto: Francine Christophe

Hun var bare en lille pige, da hun begik en meget fin handling – 70 år senere får hun sit tak.

Hun blev født i 1933 – det år, Hitler kom til magten: “Desværre” er Francine Christophe jøde – og det fik hun at føle helt fra barnsben af, hvor hun blev tvunget til at bære en jødestjerne, så alle kunne kende hende og de andre jøder.

Som mange andre jøder blev hun og familien en dag kørt væk, for at blive indlogeret i koncentrationslejren Bergen-Belsen.  Det fortæller hun i videoen nedenfor, som tiltrækker en del opmærksomhed på de sociale medier, grundet dens rørende budskab.

Francine var en smule mere priviligeret end andre fanger, fordi hun var et 8-årigt barn. Hendes mor fik derfor mulighed for at tage 2-3 mindre ting med ind i lejren.

– Min mor tog to små stykker chokolade med og sagde, at ‘vi gemmer dem til en dag, hvor du er sunket fuldstændigt sammen og har brug for hjælp. Så vil jeg give dig det her chokolade, så du får det bedre`, fortæller den aldrende kvinde nu.

Francine fortæller også, at hun kan huske, at der var en gravid kvinde indespærret med dem i lejren. Kvinden var så tynd, at man ikke kunne se, at hun var gravid, men dagen kom, hvor kvinden skulle føde, og som en af de ansvarlige i lejren, skulle Francines mor være med til fødslen.

– Min mor spurgte mig, om jeg kunne huske det chokolade, hun havde gemt til mig. Jeg svarede ‘ja’. Min mor spurgte mig så, hvordan jeg havde det, og jeg sagde ‘fint, mor’. Så spurgte hun, om hun måtte give vores ven, Helene, chokoladen, fordi det ville være hårdt for hende at føde i lejren. Hun ville måske dø. Jeg sagde ‘ja, mor’.

Helene fik chokoladen. Barnet blev født, men vejede meget lidt og så ud af ingenting. Hun havde det dog fint, og Helene overlevede. Både mor og barn havde det også godt, da de lejren blev befriet seks måneder efter fødslen.

Over 70 år efter hændelsen ville Francine arrangere en konference for alle, der var eller er berørt af koncentrationslejrene. Temaet var, hvad der ville være sket, hvis fangerne fra lejrene var blevet tilbudt psykologhjælp.

En kvindelig terapeut skulle tale ved konferencen. Hun startede indlægget således, fortæller Francine Christophe i videoen:

– Jeg bor i Marseille, hvor jeg er psykolog. Før jeg taler her i dag, har jeg noget til Francine Christophe.

Hun rakte ned i sin lomme, tog et stykke chokolade op og gav det til mig. Og hun sagde til mig; jeg er babyen, slutter Francine Christophe.

Se hele videoen med flere rørende detaljer i denne video, der er på fransk, men med engelske tekster til:

Med opmærksomhed på ovenstående oplevelser og video, så er det ualmindelig trist, at så mange mennesker i dag, ser den anden vej, når flygtninge i yderst svære livssituationer søger vores hjælp og omsorg.

At Danske Folkeparti, offentligt udtaler ønske om at FN’s menneskerettigheder omskrives og opdateres, vidner om en tid, hvor menneskers liv i al for høj en grad har mistet sin værdi, på bekostning af umenneskelig politisk retorik.

Det er ikke et verdenssamfund værdigt. Og i særdeleshed ikke for et land som Danmark, med fine traditioner, for at drage omsorg for egne sårbare befolkningsgrupper. En sådan fin udviklingshistorie, som Danmark reelt er indehaver af, det skal man ikke sætte overstyr for nutidens populistiske toner, som et hovedløst tiltag, der i sidste ende vil ophæve vort samfunds sammenhængskraft, til fordel for at hver enkelt dansker bliver sin egen – og kun sin egen lykkes smed.

Kvinden i ovenstående video  –  Francine Christophe – hun var ikke sin egen lykkes smed. Derimod bragte hun lykke omkring sig, og det fandt hun en glæde og stolthed ved. Den sammen holdning og ånd, gemmer sig hos mange danskere. Og, det har endvidere været betingende for, at Danmark har været et fint og omsorgsfuldt land. Og, det skal vi ikke opgive, trods ydre- og indre pres. Vi skal derimod stå sammen og vise, at vi forsat kan overkomme svære perioder, uden at sælge ud af vores historiske værdier.

Med venlig hilsen,

Marcus Vigilius Brendstrup

CEO for MVMDCC.COM

NB 1. Ovenstående artikel, er i overvejende grad skrevet af Kirstine Petersen fra Dagens.dk. Jeg har blot tilføjet nogle afsluttende bemærkninger efter videoen i ovenstående artiklen.

NB 2. Del gerne artiklen og videoen, hvis du oplever at dine venner og familie, kan have glæde af ovenstående tanker og refleksioner.

Advertisements