Kærlighed har en pris, også på kvindernes kampdag, tirsdag den 8. marts 2016

Udklip

(Fotografen, der er upålidelig og derfor ønsker at være anonym, oplyser at billedet er fra baglokalet i Grevinde Danner Foreningens hus i Nansensgade, inden de to damer gik i byen for at spise brunch)

KÆRLIGHED HAR EN PRIS

I går spiste jeg brunch i byen på en af byens fashionable Caféer.

Ikke længe efter jeg havde sat mig, og ligeledes hurtigt havde fået min mad serveret, der satte der sig to modne og meget smukke kvinder – ved bordet – lige ved siden af mit.

Mine scramblede æg, dufte mindre og mindre af æg – og også mindre af den svagt ledsagende duft fra gryere osten i de scramblede æg.

Mine scramblede æg, duftede derimod mere og mere af en dyr Chanel parfume, ledsaget af endnu en duft, nemlig duften fra en næsten ny Hermès håndtaske i læder.

Det er ikke helt almindeligt for mig, at min brunch afgiver duftmæssige reminiscenser, som kom den netop fra en haute couture modeopvisning.

Under sådanne omstændigheder, mister jeg naturligvis opmærksomheden omkring min brunch, og kan derfor ikke undgå at overhøre en del af deres samtale.

De to smukke kvinder må i øvrigt havde kendt hinanden meget længe. Faktisk så længe at de begge to havde glemt hinandens navne. Tilgengæld havde de begge to husket at have en doux grå soire minkjakke på, for man lader ikke en nær og god veninde falde igennem. Hverken uledsaget eller med dårlig stil. Nej, tværtimod!

Således sad jeg ved siden af to smukke veninder, – smukke, elegante og stilfulde, hvor hver af deres sætninger til hinanden startede med “skat”. Undtagelsen var, når de talte med tjeneren, så sagde de ikke skat til ham, men derimod … “jeg vil gerne hae” … ’V’et sprang de over, for de var travle karrierekvinder. Jo, stilen var næsten på plads, men et eller andet manglede der, og derfor lyttede jeg lidt med til samtalen, for måske ville jeg så opdage – hvad der manglede og kunne så bistå dem, med denne sidste del, af det de manglede, for at den gode stil faldt helt på plads.

En del af deres samtale, var meget romantisk og dybt følelsesladet, eksempelvis …

”Skat, jeg er så frygtelig glad for min kæreste” …”Jamen skat, du ser så trist og ødelagt ud” … ”Jamen skat, det er jeg også, – helt ødelagt endda og tæt på at græde” … ”Skat fortæl mig hvad du er ked af”…”Jamen skat, jeg er så glad for min kæreste, men jeg slår altså op med ham” …”Jamen skat, fortæl mig hvad han har gjort” … ”Skat, han er simpelthen for nærig til mig” …”Skat, så elsker han dig ikke nok, så er han ikke god for dig” …”Nej, skat, sådan føler jeg det også” …”Skat, du er bedre tjent med en mand, der tjener godt og ikke er nærig” … ” Jamen skat, han tjener jo rigtig godt, han er bare nærig, og hvor finder jeg sådan en som ham igen, – altså jeg er helt ødelagt af at tænke på det her” … ”Skat, nu sender vi ham en sms og skriver det er slut, fordi han ikke elsker dig nok” … ”Skat det er lige præcis hvad jeg gør, nu skriver jeg til ham, – jeg vil ikke hae dig mere” … ”Skat, nu har jeg gjort det”….”Godt skat, – ved du hvad det er på tirsdag, altså den 8. marts” … ”Nej Skat” … ”Skat, det er da kvindernes kampdag, – og ved du hvad vi skal den dag” …”Nej Skat” …”Vi skal da ud at finde en ny kæreste til dig på kvindernes kampdag, – en kæreste som tjener godt og som ikke er nærig” … ”Skat, det er lige præcis hvad vi skal på kvindernes kampdag” …”Kvindekamp skat, det betyder lige ret til mændenes penge – og gerne dem alle sammen” …”Skat, du er altså bare så god til det med ord” …”Tjener må vi godt ‘hae’ lov til at betale”.

Ja, kærlighed har altid en pris – også på kvindernes kampdag – tirsdag den 8. marts 2016.

Med bedste ønsker for kvindernes kampdag, som jeg ville foretrække blev omdøbt til familiernes kampdag, for mere tid til deres børn og hyppigt også søde kærester.

Med venlig hilsen,

Marcus Vigilius Brendstrup

CEO for MVMDCC.COM

Advertisements