Et åbent brev til Magasin Du Nord, som tak for at give de bedste smagsprøver i byen, efter lukketid.

Udklip

Jeg havde aldrig forestillet mig at man kunne få smagsprøver, af en russisk organist foran Magasin Du Nord, men det kan man.

Kære Magasin Du Nord.

Helt fra min barndom, så har jeg elsket at gå i Magasin, for så skulle jeg have smagsprøver i chokoladeafdelingen, – både før og efter min Mor skulle i parfumeafdelingen. Det var aftalen, som jeg havde med min Mor, for ellers lavede jeg unoder. Indebærende at jeg egenhændigt gik i chokoladeafdelingen, uden min Mor, som så fik mig efterlyst over Magasins højtaleranlæg. Og der stod jeg så og ventede på min Mor i chokoladeafdelingen, mens de søde medarbejdere gav mig ekstra smagsprøver, nu da jeg var blevet væk fra min Mor.

Det er mange år siden, og fidusen med at snige sig væk fra min Mor, ja, den går ikke længere i Magasins chokoladeafdeling. Alligevel sniger jeg mig stadig regelmæssigt omkring chokoladeafdelingen, for at få en smagsprøve, samtidig med at jeg nu spørger om vej rundt i Magasin. Og lige begejstret er jeg, når det giver smagsprøver. Indrømmet, det er barnligt, men ikke desto mindre, er det stadig en dejlig oplevelse for mig.

Men, nu har I altså overgået jer selv, når det gælder om at tilbyde særlige gode smagsprøver.

Faktisk en smagsprøve på noget helt særligt, som hverken ledelsen, indkøberne eller ekspedienterne har den mindste anelse om, at I faktisk tilbyder forbipasserende kunder. Endda klokken 11 om aftenen.

Tirsdag den 14. april 2015, kom jeg slentrende forbi Magasin Du Nord, klokken 11 om aftenen.

Forinden havde jeg siddet sammen med et par venner, og drøftet det konservative folkepartis seneste ordkonstruktion, nemlig ordet og begrebet NaziIslamisme. Det er en voldsom ord konstellation og kreation,  som ikke kan sidestilles med ønsket om at skabe forsoning, dialog og fred mellem alle danskere, upåagtet af etnisk herkomst.

Da jeg nærmer mig Magasin Du Nord, der kan jeg pludselig høre det smukke stykke musik – “Für Elise”. Det i dag stadig berømte stykke musik for solo piano af Ludwig van Beethoven, skrevet 1810.

”Beethoven-lærde” og kritikere er ikke helt sikre på hvem “Elise” var. Den mest troværdige teori er at Beethoven oprindeligt gav musikstykket titlen “Für Therese”. Therese skulle så være Therese Malfatti von Rohrenbach zu Dezza (1792–1851), som Beethoven havde planer om at blive gift med i 1810. Desværre lader det til at hun har afvist hans frieri. I 1816 blev Therese Malfatti, der var datter af den wienske handelsmand Jacob Malfatti von Rohrenbach (1769–1829), gift med den østrigske adelsmand og statsembedsmand Wilhelm von Droßdik

Klokken 11 om aftenen, tirsdag den 14. april 2015, der var det ikke så vigtigt for mig, om Beethovens frierier var rettet mod en kvinde med navn ”Elise” eller ”Therese”.

Hvad der derimod var vigtigt for mig, var at der ude foran jeres hovedindgang på Kongens Nytorv, sad en meget filosofisk udseende herre, med sit klaver, opstillet – lige ude foran jeres indgang – og spillede det ene stykke smukke klassiske musik efter det andet.

Kære Magasin, jeg ved ikke om I har oplevet at musikken sådan nærmest kan tale til én – på sit eget unikke personlige sprog. Endda, netop en dag, hvor man virkelig behøver det. Men, lige præcis den tirsdag aften, hvor jeg og et par kollegaer, havde haft en alvorlig samtale om udviklingen i Danmark, der var de – fine store smagsprøver – som organisten foran jeres hovedindgang uddelte, netop hvad jeg savnede og behøvede.

Hvorfor kan musikken gøre dette. Hvad sker der, når vi bliver helt stille inden i, og lader musikken tale. Gemmer der sig i de gode gamle klassikere et skjult budskab. Måske gemmer der sig en særlig kode, der får os til at åbne op. En kode, der får os til at lytte til klassiske musikstykker – igen og igen.

Kan musikken være menneskers måde at kommunikere med hinanden på, på tvær af tider, steder, kulturer og folkeslag. Kan det forløse etniske spændinger.

Indrømmet Magasin Du Nord, I kan stadig noget specielt med smagsprøver, men denne her gang, der ved I det ikke selv.

Hvor om er, mange gange, når jeg går igennem Magasin Du Nord, så bemærker jeg at her skelner man ikke mellem hvilken etnisk herkomst en medarbejder besidder, som led i at opnå anerkendelse og ansættelse hos jer.

Er medarbejderen kompetent og dygtig til at have med kunder at gøre, – ja, så er man velkommen som medarbejder og kollega i Magasin.

Nu sidder der tirsdag aften, en filosofisk udseende herre, foran jeres indgang, med sit piano og spiller de smukkeste stykker klassik musik.

Det viser sig, at manden med pianoet er af russisk afstamning og har det velklingende navn Michael.

Han forlod Rusland eller måske mere præcist Sovjetunionen, da kommunisme blev erstattet af markedsmekanismer.

Han er musiker og tydeligvis også kunstner. Og det tankevækkende er, at kunstnere fra lande, hvor ytringsfrihed er et interessant begreb, men ikke en lettilgængelig mulighed, der vil kunsten tit være den politiske undertrykte oppositions talerør.

Så, det var jo helt symbolsk, at en russisk organist, der om nogen kender til kulturelle og etniske spændinger, netop vælger at sætte sig foran Magasin Du Nord. I dag, en moderne virksomhed, med stor etnisk diversitet, men uden at det foranlediger etniske spændinger. Derimod foranlediger det et spændende stormagasin af vare og mennesker fra hele verden. Og der sidder denne søde russiske organist og spreder glæde samt forsoning på tværs af folkeslag og etnicitet . lige foran Magasin Du Nord.

Jeg lyttede til hans musik og kiggede længe på ham. Og, der var ingen tvivl om at denne mand havde en historie at fortælle med sin musik og meget vel også med sine egne ord.

Da han holdt en pause, talte jeg med ham, og stillede ham flere spørgsmål, hvor et af spørgsmålene var, hvad han tænkte om de spændinger, der eksisterer mellem Rusland og Europa, samt ligeledes hvad han tænkte om spændingerne mellem kristne og muslimer.

I og andre læsere, kan høre hans helt unikke svar, der vidner om hvad han har lært af at vokse op i et land, med store etniske og politiske spændinger. I kan høre og se hans svar, på nedenstående video.

Kære Magasin. I undrer jer sikkert over hvorfor jeg skriver dette åbne brev til jer.

Jeg gør det fordi jeg synes, at I er dygtige til at være en inkluderende virksomhed, på tværs af kulturer og folkeslag i Danmark.

Det kunne være rigtig dejlig at høre russiske organist Michael, spille en gang imellem inden hos jer, i en positiv og dejlig sammenhæng, hvor han kan sidde varmt og godt.

Med venlig hilsen,

Marcus Vigilius Brendstrup

Ansvarshavende Redaktør

CEO for MVMDCC.COM

NB.

  • Hvis du som læser af denne artikel, kender nogen eller selv ønsker at invitere den russiske organist til at spille hos jer og fortælle om sit verdenssyn, så kan du skrive til MVMDCC.COM’s e-mail adresse, der er mvmdcc@gmail.com. Så sender vi e-mailen videre til den kære russiske organist Michael.
  • Og skulle du lige som News and Reflections synes, at Michael bringer glæde, forsoning og visdom med sin musik og tanker, – endda på sin helt egen måde, så er du velkommen til at dele denne artikel med dine venner og kollegaer, hvis du mener de også kan have glæde heraf.
Advertisements