Er Jørgen Saugsted bare den koldblodige morder af Advokat Anders Lindholt eller er han noget mere eller noget helt andet?

JS

Prolog til artiklen

Når nu Jørgen Saugsted er endt som næsten dobbeltmorder, hvor han den 20. marts 2015, kl. 9.30 i Frederiksberg Ret, får oplyst dom og straffen for sin handling,- er der så kun noget inde i Jørgen Saugsted, der skulle være håndteret anderledes eller er der også nogle ydre forhold, der har været negativt betingende for Jørgen Saugsteds beslutning om at skuddræbe Advokat Anders Lindholt og forsøge ligeså med sin tidligere svigersøn.

Det vil jeg i denne artikel forsøge at besvare med faktuelle oplysninger fra hændelsesforløbet, der førte til advokat Anders Lindholts blev skuddrabt. Endvidere vil jeg inddrage videnskabelige undersøgelser, der giver et rigtig godt bud på hvilke faktorer, der udvikler et menneske til morder. Og jeg vil også inddrage amerikanske militærfolks erfaringer og oplysninger, med hensyn til hvorledes rekrutter bliver til soldater, der kan tage andre menneskers liv.  Afslutningsvis er der sidst i artiklen, en videoreportage, hvor jeg benytter en væsentlig del af denne artikels vigtige pointer – til at forståeliggøre Jørgen Saugsteds handlinger på trods af alt, som led i at skabe grundlag for en debat – så vi som individer og samfund, håndterer og forebygger sådanne tragedier rettidigt – i fremtiden.

Artiklen

Ved sin anholdelse siger JS til politimanden, der anholder ham, ”Det er bare en samværssag, der er løbet af sporet”,- og det siger han, mens politimanden har sin pistol rettet mod JS, mens han sidder på knæ.

Advokaten Anders Lindholt blev dræbt og en 31-årig mand, tiltaltes svigersøn, blev hårdt såret, da tiltalte, en 67-årig mand – åbnede ild i Fogedretten 16. september sidste år

Skyderiet fandt sted under en samværsags i Fogedretten i København. Tiltalte, i efterfølgende benævnt JS, var mødt op som stedfortræder for sin datter. Da dommeren valgte at aflyse mødet, besluttede JS at gennemføre sin plan, han havde lagt dagen før. Dagen før havde han i sit værksted, ligeledes afkortet riffelløbet på sit jagtgevær.

Ved retsmødet i Frederiksbergs Ret, den 16. marts 2015 afspillede anklageren en video med overvågningsbilleder fra Fogedretten. Videoen var tilsat lyd fra en diktafon, som JS havde i lommen under hele hændelsesforløbet den 16. september 2014. Hændelsesforløbet, fra det tidspunkt JS ankom til Fogedretten og til det tidspunkt, hvor han ikke så længe efter blev anholdt i en af de nærliggende gader til Københavns Fogedret.

På lydfilen fra JS diktafon, der hører man tydeligt de fire skud i Fogedretten, ledsaget af smertefulde skrig fra den hårdt sårede svigersøn og hans dødeligt sårede advokat.

Hans tidligere svigersøn, er ”heldig” at få mulighed for at løbe ud i Hestemøllestræde. Gaden ude foran Fogedretten. Og i denne gade, falder svigersønnen om, i sin egen blodpøl, – alt i mens han råber, ”ambulance, ambulance, ambulance”.

JS ses på videoen, kort efter forlade Københavns Fogedret, hvor han efterfølgende passerer sin reelt dødende eks-svigersøn, uden at JS værdiger ham den mindste opmærksomhed.

På lydfilen fra JS diktafon, der kan man høre JS kommentarer til politiet, da han ikke så længe efter bliver anholdt. Han siger til politibetjenten,”Du skal ikke være bange. Jeg gør dig ikke noget. Det er bare en samværssag, der er kørt af sporet”.

Det er svært at komme uden om, hvad JS oplyser ved sin anholdelse, nemlig at det bare er en samværssag, der er kørt af sporet. Interessant er det dog at få afklaret, hvilket spor denne samværssag og tiltalte – så er kørt ned ad, for at JS vurderer – at løsningen på samværsagen, er at skuddræbe advokat Anders Lindholt og tæt på også, – at skuddræbe sin egen svigersøn.

Ved retsmødet den 16. marts 2015 i Frederiksberg Ret, der tilstår JS at have skudt en person og livsfarligt såret en anden person. Anders Lindholt og svigersønnen.

Således bliver straffesagen i Frederiksberg Ret, mod tiltalte JS, en tilståelsessag. Det væsentlige spørgsmål for dommere, anklager og forsvarer, – bliver i overvejende grad at finde frem til de argumenter, der på bedste vis afklarer og retfærdiggøre den endelige straffeudmålingen. En straffeudmåling, som uden tvivl bliver JS’s fremtidige oplevelse af frihed i en fængselscelle. Endda mange år ud i fremtiden.

Videooptagelser fra hændelsesforløbet i fogedretten den 16. september 2014 og lydoptagelserne fra JS’s diktafon, gengav hele hændelsesforløbet på uhyggelig vis.

Det var så voldsomme video- og lyoptagelser, at inden de blev afspillet, anmodede anklager om at retsmødet forsatte for lukkede døre, under hensyntagen til de pårørende. Dommerne, forlod retsmødet og kom 10 minutter senere tilbage, og lod retsmødet forsætte for åbne døre.

Efter alle tilstedeværende i Frederiksberg Ret, havde set og hørt forløbet fra Københavns Fogedret, så var det udenfor enhver tvivl, at JS, manden med den lysblå skjorte samt lidt mørkt- og krøllet hår, – han var ikke blot sit barnebarns foretrukne legeonkel, men også en morder.

Men, er JS en kynisk, brutal og dermed hensynsløs morder. Eller var han en mand, der udviste hensyn og omsorg, over for andre forhold end straffeloven, da han tog loven i egen hånd den 16. september 2014? Det var bare et af flere spørgsmål, som anklager og forsvarer udfordrende hinanden med, og ligeså JS forklaringer med, for at indkredse et svar, der kunne føre til den rigtige dom og straffeudmåling.

En morder, er det noget vi alle kan blive. Bliver vi født til at være- eller blive morder. Er der særlige forhold, som gør at den indre legeonkel hos Morfaderen, får selskab af den indre kyniske og kalkulerende personlighed, der gør at legeonklen også evner at likvidere en eller flere personer?

Er JS en lystmorder? Er JS en seriemorder, der blev stoppet, inden han kom på antalshøjde med seriemordere som Ted Bundy.

Ted Bundy, som engang udtalte, ” Well-meaning, decent people will condemn the behavior of me, while they’re walking past a magazine rack full of the very kinds of things that send young kids down the road to be Ted Bundies.”

Måske er der noget som vi overser i denne sag, mod tiltalte JS. Men, hvad er det vi overser.

I 2001, der havde Jonathan Pincus, chef for neurologi på Veterans Administration Hospital i Washington og professor ved Georgetown University School of Medicine, i mere end 25 år, nået at sidde foran 150 mordere. Han havde spurgt dem om deres barndom, gennemført IQ tests af dem og udført neurologiske undersøgelser af dem. Jonathan Pincus mødtes også den 15-årige Kip Kinkel efter han dræbte sine forældre og åbnede ild mod en skole i Springfield. Han har også haft timers samtaler med Russell Weston, den mand, der skød to vagter inde i US Capitol. Og han interviewede en charmerende funktionærer, ved navn Ted Bundy, efter han havde lemlæstet og myrdet 50 kvinder.

Var der nogle særlige kendetegn og personlighedstræk, som professor Jonathan Pincus fandt frem til, og dermed personlighedstræk som han kunne genfinde hos mordere.

Alle disse mennesker, unge og gamle, hvide og mindretalsgruppering, middelklasse og fattige, de delte en håndfuld egenskaber, i Jonathan Pincus vurdering, som omdannede dem fra de gennemsnitlige borgere til koldblodige mordere. I hans bog,”Base Instincts: What Makes Killers Kill “, præsenterer Jonathan Pincus sin forskning, hvor en væsentlig del af hans forskning, omhandler videnskabelige oplysninger om frontallapperne i hjernen og deres betydning for menneskers gerninger og ugerninger.

Tre ting synes betingende, for en morder udvikles, nemlig psykisk sygdom, neurologiske skader og at være udsat for misbrug i sin barndom, fysisk som psykisk.

To tredjedele af mordere har alle tre faktorer, og en tredjedel har to af de tre faktorer.

Det er temmelig tydeligt, at psykisk sygdom ikke er nok til at forårsage vold, fordi de fleste mennesker, der er psykisk syge ikke er  voldelige. Det er også klart, at neurologiske skader ikke er nok til at udøve voldshandlinger, fordi det store flertal af mennesker, der er neurologisk skadet ikke er  voldelige. Og det er klart, at forfærdelige oplevelser af misbrug i sin barndom, ikke er nok til at forårsage voldshandlinger, fordi de fleste mennesker, som bliver misbrugt på den måde – ikke er voldelige.

Alligevel har de mest voldsomme mennesker disse tre faktorer, eller to af de tre. Det er et indiskutabelt faktum.

Professor Jonathan Pincus tre faktor teori, evner at forklare,- at netop mennesker, der rummer 2 af de tre faktorer, vælger voldshandlinger, hvis de er udsat for særlige situationer i deres liv og hverdag. Situationer som en ”god” hjerne kan styre. Men, hvis du har været udsat for misbrug, har neurologiske skader i hjernen og psykisk sygdom, så er de voldelige impulser ikke lette at kontrollere. Det er netop derfor, at de voldelige impulser udtrykkes under stress eller i perioder med jalousi eller vrede.

Mennesker der har neurologiske skader, udtrykker de anger over deres voldelige handlinger.

Det er meget sjældent. For at udtrykke anger, er du nødt til at mærke den. Den følelse, hos mennesker, der har haft frontallappen skadet, – der er det en af de ting, de ikke evner at føle længere. Ved interview af denne type mennesker, der vil du opleve, at de ved – at de har gjort noget galt, men de føler ikke at det er forkert.

Men men men, – er JS så et klassisk eksempel på en person, der kan indrammes af ovenstående tre faktorer, identificeret af Professor Jonathan Pincus?

Måske, men der er endnu mere interessant forskning, som kan nuancere måden JS’s adfærd og indre ræsonnementer, kan forstås og fortolkes på, før en straf findes og vælges til JS.

I bogen “Evolutionær psykologi og vold,” af David M. Buss og Joshua D. Dunley, der fremsætter de hypotesen, at:

”aggression er et træk iboende i mennesker, der går tilbage til den forhistoriske æra. Folk skulle konkurrere med hinanden om ressourcer. Sommetider blev denne konkurrence voldelig. Som et resultat heraf, udviklede mennesker, der overlevede, et sæt parallelle færdigheder. Et sæt færdigheder, som hjalp folk til at overleve aggression. Et andet sæt færdigheder, der hjalp en til at kunne påføre skade på konkurrenterne, så de ikke længere havde mulighed for at udfordre én, så man mistede adgangen til vigtige ressourcer for ens overlevelse”.

Ifølge David M. Buss og Joshua D. Dunley hypotese, så blev mennesker igennem flere generationer, mere og mere dygtige til både at undgå at blive skadet, samtidig med at de blev bedre og bedre til at påføre andre mennesker skade.

Baseret på David M. Buss og Joshua D. Dunley hypotese, der kan man således sige, at vi alle er i stand til at dræbe.

Men men men, mange fortalere for evolutionær psykologi, herunder Buss og Dunley, benægter ikke, at andre faktorer spiller ind, for at et menneske udvikler sig til en person, der kan myrde andre mennesker. De erkender således, at en persons livssituation, vil påvirke ham eller hendes adfærdsmønster og impulsreaktioner. Men, i vores kerne, der er vi alle mordere.

Kritikere af evolutionær psykologi siger, at vores sind ikke er så ”hardwired” som disse evolutionære psykologer antyder. Kritikerne peger på, hvor hurtigt sindet har udviklet sig siden vores forhistoriske dage. Hjernen er meget hurtigere i sin udvikling, end den evolutionær psykologi kan retfærdiggøre. Kritikere som David Brooks siger, at mennesket er for komplicerede og adaptive til at den evolutionære psykologi bringer nogen mening.

Hvad er det, der kunne betinge, at en person bliver til en morder – og dermed, kan vi ”bygge” en morder?

Hvis man antager, at vi ikke alle mordere, der afholder sig fra at forårsage skade på grund af juridiske, sociale eller psykologiske begrænsninger, hvad er det så, som skal til for at udvikle en morder?

Ifølge soldater, der er pensioneret, eksempelvis US Army Lt .Col. Dave Grossman, så er det at udvikle en morder, er proces, der involverer fire strategier: brutalisering, klassisk konditionering, operativ konditionering og rolle modellering

Brutalisering, er den proces, hvor du mister fornemmelsen af dit eget værd som individ. Inden for militæret, er dette en meget ensrettende proces. Nye rekrutter gennemgår vanskelige og til tider ydmygende uddannelsesforløb, hvor rekruttens oplevelse af at være et individ i stigende grad opgives til fordel for at være en del af en gruppe. Netop denne manglende følelse af at være et individ med egen værdi, det hjælper militæret til at fjerne den modstand, de fleste mennesker har over for at slutte et andet menneskes liv.

Militæret træner også soldater til at blive effektive. I klassisk konditionering, der er målet at knytte en ønsket adfærd med en belønning. Grossman siger dette ikke anvendes ofte i amerikansk militær træning, fordi det synes moralsk forkasteligt at associere vold med belønninger.

I operativ konditionering, træner soldater i simulerede miljøer, så de udvikler en automatisk reaktion på særlige stimuli. Et eksempel er at skyde på human-formet mål.

Rollemodellen indenfor militæret er træningssergenten. Det er træningssergentens opgave at demonstrere aggression og samtidig opretholde disciplinen. Under forudsætning af processen fungerer på den måde, som militæret ønsker det, så vil soldaterne se deres træningssergent som model for rigtig adfærd.

Denne kombinerede fremgangsmåde, vil i teorien skabe soldater, som er i stand til at dræbe en fjende i kamp.

Det er muligt, at mordere, der aldrig har været soldater – herunder de fleste seriemordere eller massemordere – alligevel har erfaringer, der svarer til en militær rekruts. Den største forskel er, at ”træningseksponeringen” af disse mordere, ikke var i et kontrolleret miljø. Baggrundene for mange mordere viser en historie af brutalisering. I flere tilfælde begynder de kommende mordere, deres triste løbebane, ved at udføre vold mod dyr og svagere individer i grupper, som led i at vise, at de har kontrollen og ligeledes demonstrere – at de mestre, hvad de selv har oplevet, nemlig brutalisering.

En kort opsamling:

  1. Ser man på opvæksten hos seriemordere, så vil man iagttage nogle fælles elementer. Mange mennesker, der i sidste ende bliver seriemordere har haft en traumatisk barndom og har selv været udsat for vold. Det er dog en grov forsimpling, at fastslå, at en traumatisk barndom er den vigtigste medvirkende faktor til at udvikle en seriemorder, men der synes at være en stærk korrelation.
  2. Der er en sammenhæng imellem det at en person udøver vold mod andre mennesker, og så at denne person, har gennemgået en brutalisering, hvori indgår klassisk konditionering, operativ konditionering og rollemodeller, som samlet set, gør det lettere og lettere for personen at udøve vold mod andre mennesker – og om nødvendigt tage andres liv.
  3. Mange mordere, har ved interview, udtrykt følelser af fremmedgørelse og har vist tegn på at rumme voldelige fantasier, før de forpligter sig til drab. I nogle tilfælde, har morderen en psykisk lidelse eller hjerneskade, som enten hæmmer eller forhindrer de sociale og psykologiske begrænsninger, som mennesker har mod at dræbe andre mennesker.
  4. Neurologiske skader i hjernen, særlig i frontallappen, findes hos mange mordere, seriemordere og meget voldelige personer.

Uanset om vi undertrykker drifter, der er mere end flere årtusinder gamle eller vi er naturlig tilbøjelige til at afslutte livet hos et andet menneske, så er det klart, at vi i de fleste tilfælde – har brug for en katalysator til at skubbe os til at dræbe.

At identificere og forstå de elementer, der kan ændre en person, som er i fare for at blive en morder, det kan hjælpe os til at behandle og forebygge sådanne tragedier i fremtiden.

Når nu Jørgen Saugsted er endt som næsten dobbeltmorder, hvor han den 20. marts 2015, kl. 9.30 i Frederiksberg Ret, får oplyst dom og straffen for sin handling,- er der så kun noget inden i Jørgen Saugsted, der skulle være håndteret anderledes eller er der også nogle ydre forhold, der har været negativt betingende for Jørgen Saugsteds beslutning om at skuddræbe Advokat Anders Lindholt?

Det er et spørgsmål, som det er vigtigt at reflektere over og søge at finde svar på, som led i at behandle og forebygge sådanne tragedier rettidigt i fremtiden.

Det er et spørgsmål, som jeg i nedenstående video, vil reflektere og søge at finde svar på, med udgangspunkt i Jørgen Saugsteds handlinger og med opmærksomhed på ovenstående opsamlings 4 punkter.

Hermed introduktionen til en alvorlig videoreportage, der også skal ses som en invitation til at komme med på skribentens reflekterende og alvorlige tankerejse.

Måske har Jørgen Saugsted igennem en mangeårig periode, været udsat for en brutalisering, fra personer og forvaltninger, der har udfordret ham på en måde, der helt og aldeles unødigt, har endt med at koste livet for advokat Anders Lindholt samt ligeledes påføre flere pårørende stor sorg mange år ud i fremtiden.

Pårørende til advokat Anders Lindholt.

Pårørende til Jørgen Saugsteds tidligere svigersøn. Dette til selvom han overlevede skudepisoden.

Pårørende til Jørgen Saugsted, som meget vel ikke ser ham ude i friheden – resten af hans liv.

Med rettidig indgriben fra flere forvaltningers side og en langt bedre håndtering af konflikter i skilsmisser, hvor børn er kommet i klemme, der tror jeg denne triste tragedie kunne være imødegået.

En kombineret familiedomstol og familierådgivningscenter, kunne gøre en kæmpe forskel i konfliktfyldte skilsmisser, så delte familier ikke kommer i klemme mellem flere handlingslammede forvaltninger og tit konfliktskabende advokater uden den mindste psykologiske efteruddannelse, hvor advokaters økonomi går forud for de enkelte og indlysende løsninger for omtalte familier.

Med venlig hilsen,

Marcus Vigilius Brendstrup

Ansvarshavende redaktør

CEO for MVMDCC.COM

 

NB:

  • Hvis du mener artiklen rummer oplysninger, som andre kan have glæde af, så del gerne oplysningerne eller artiklen, så vi i stigende grad undgår lignende tragiske hændelser, som den der er omtalt i denne artikel.
Advertisements