”for fanden da, tænk nu hvis det er en nærsynet kronhjort, med et veludviklet alfahan sindelag, der står der og kigger på mig, – og tror jeg er en kronhjort.

Udklip

Efter kvindernes kampdag i søndags, har jeg simpelthen ikke turde nærme mig nogen kvinder, og derfor tog jeg i går i Dyrehaven, for at videofilme områdets kronvildt, som led i på et senere tidspunkt, at kombinere dokumentarfilm med naturfilm. Ja, ambitionerne var store ved min ankomst til Dyrehaven.

Velankommet i Dyrehaven, fandt jeg et godt sted at stå, med stativ og videokameraet på toppen af stativet.

Jeg synes selv optagelserne gik rigtig godt, indtil jeg ser en stor kronhjort stirre længe på mig og kamerastativet, med videokameraet på toppen.

I mit stille sind tænker jeg ved mig selv, ”for fanden da, tænk nu hvis det er en nærsynet kronhjort, med et veludviklet alfahan sindelag, der står der og kigger på mig, for så må jeg sgu ligne en kronhjort, der jagter hans hunner og endda udfordre ham, ved at stå helt stille og stirre på ham, med et kæmpe stort sort øje”. Og sådan stod vi så der, i en halv times tid, og stirrede på hinanden.

Efter prøveoptagelsernes var afsluttet, men stadig med en hvis mængde adrenalin pumpende rundt i kroppen, så cyklede jeg mod København, og ikke længe efter sad jeg på Cafe Victor. ”Safe” tænkte jeg, mens en af de altid søde tjenere serverede en dobbelt espresso, med lidt kold mælk ved siden og et endnu koldere glas vand til at drikke sammen med kaffe.

”Safe” – sådan, ingen farlige kronhjorte på Cafe Victor, måske nogle enkelte nærsynede alfahanner, men meget sjældent af udfordrende karakter.

Med mine sanser begravet i espressokoppens dufte og smagsstoffer, føltes alt derfor godt.

Pludselig står der en lidt større udgave af kvindekønnet ved min venstre side, sigende,” husker du ikke mig, vi har talt sammen mange gange på Victor, … jeg hedder Christina”. Jeg kunne hverken huske hendes navn eller at havde talt med Christina mange gange. Og den søde kvinde forsatte, ”bestiller du ikke et glas champagne til mig”.

Nu havde jeg jo lige været i Dyrehaven og set en kronhjort med alle sine hunner, og måske kunne Christina være starten til at jeg, om nogle uger, kunne møde op i Dyrehaven med min flok hunner og imponere ham – den store kronhjort.

Mens mine tanker fløj af sted, havde Christina nu fået lagt sin ene arm kærligt om min skulder, mens hendes anden hånd nu nussede mig i nakken, – det var så tæt på at opleve kærlighed og nærhed, at jeg måtte give det en chance. Derfor vendte jeg mig mod Christina, kiggede hende dybt i øjne, og spurgte hende så om hun kunne tænke sig at vide, i hvilken af livets rækkefølger, jeg normalt drak champagne. Lidt nysgerrigt kiggede Christina mig nu også dybt i øjne.

Og så forsatte jeg, ”jo Christina, ser du, rækkefølgen er – lak og læder, vild sex, og så champagne,- … ja, Christina, og derfor synes jeg måske at du går lidt for hurtigt frem”.

Christinas reaktion, kom noget bag på mig, for så siger hun noget så sødt, ”jamen sidder du ikke alene”. Og det siger hun fuldstændig uanfægtet af min ellers ungfyragtige kække og muligvis kvikke bemærkning. En dyb indånding skulle der til, og så måtte jeg modvilligt svare,- ”Christina, jeg har netop været i Dyrehaven og videofilme områdets kronvildt. Og når jeg bruger min eftermiddag således, så skyldes det, at jeg trængte til lidt sund natur og sunde indtryk”.

”Jeg har for et par dage siden, været til et retsmøde, hvis udfald ikke var helt godt, og hvor jeg nu har store problemer med at få retsudskriften fra Københavns Byret, mere end en uge efter retsmødet. Et retsmøde, der på flere juridiske områder, foregik på alt andet end lovlig vis”.

”Retsudskrifterne behøver jeg, fordi de er afgørende for at jeg kan skrive en sammenhængende og velbegrundet ankestævning til Østre Landsret. Ligeledes har jeg nu erfaret, at en advokat jeg benytter, muligvis har været udsat for pres fra anden side, for at han ikke skulle varetage mine interesser på optimal vis”.

”Samtidig har jeg fået et brev fra politiets advokatur, der trods jeg har været ulovligt anholdt på min bopæl i oktober 2014, så oplyser politiet, at jeg selv besøgte dem. Det falder mig altså ikke helt naturligt, at besøge politiet, for at få taget fingeraftryk og headshots, uden at jeg er sigtet for et eller andet strafferetligt forhold”.

”Det er noget underligt noget at fortælle dig Christina”, får jeg efterfølgende sagt, og forsætter derpå,- ” jeg har igennem en længere periode, skrevet artikler, der beskriver og dokumenterer områder i den offentlige forvaltning, hvor der eksisterer en væsentlig grad af alvorlig Administrativ Korruption”.

”Og Christina, det har tydeligvis gjort at flere mennesker i de forvaltninger, som jeg oplyser og dokumenterer, foretager Administrativ Korruption, de føler sig nu truet, og vil nu gøre alt i deres magt, for at miskreditere mig,-  og meget vel, også medvirke til at jeg får en ikke juridisk velbegrundet – betinget fængselsstraf”.

Christina kiggede nu lidt dybere i mine øjne, og nu også kært og omsorgsfuldt, – og så forsatte jeg,-  ”Christina, du må ikke tage det personligt, men jeg har faktisk lidt behov for fred og ro, for at kunne sidde lidt med mine egne tanker, for jeg er bedrøvet og reelt rystet over at erfare, hvor slemt det reelt står til i Danmark, med hensyn til magtfordrejende adfærd og velgennemført Administrativ Korruption, på måder og områder af folks livs, der skader og sårer mennesker – for måske resten af deres liv”.

Og så fik jeg endeligt sagt, hvad jeg måske skulle have sagt i starten til Christina, nemlig,- ”Christina, vi kan alle have behov for et godt glas champagne, og hvis det er et sådant glas champagne, du føler behov for lige nu, så synes jeg du skal bestille et sådant hos tjeneren”.

“Og er det et spørgsmål om økonomi, der afgører om du kan bestille det glas champagne som du virkelig foretrækker, så bestil et ekstra glas til dig selv, ud over det glas du ville bestille, og fortæl tjeneren at jeg betaler for de to glas champagne”.

Christina kiggede igen på mig, og spurgte så, om jeg gerne ville sidde alene, og jeg svarede ja, men fastholdt at de to første glas champagne hun drak, de var fra mig til hende. Så rejste Christina sig og sagde inden hun gik videre, ”du er faktisk rigtig sød”.

Efterfølgende tænkte jeg ved mig selv,- ”ja, jeg er faktisk også en rigtig sød kæreste og far til min datter. Og, det er der tydeligvis en moder, som aldeles har overset eller glemt, nemlig at jeg er en sød kæreste og dejlig far til vores datter”. Og jeg selv, har også glemt at jeg kan være et sødt og kært mennesker over for andre mennesker”.

Det er lige før at skilsmisser burde forbydes ved lov, men så ville skilsmisserne først blive rigtig alvorlige og grimme.

Måske burde vi blot etablere en familieretsdomstol, så der ikke er så mange sagsbehandlere, hvis egne meninger, egne holdninger og egne konklusioner, forvirrer sig ind i ens eget private samliv, som deleforældre og ekskæreste.

Hermed slut på tanker og refleksioner, efter en farefuld tur mellem kronhjorte og en sød kvinde med sundt behov for god champagne.

Med venlig hilsen,

Marcus Vigilius Brendstrup

Ansvarshavende redaktør

Advertisements