DJØF eller KAOS i 2015, – og dermed måske mere vind i håret til alle!

forside til det perfekte samfund

(Personer på foto, startende fra venstre side: Jonas Kroustrup, Line Groes, Henriette Divert-Hendricks, Jacob Torfing)

Hvorledes ser det perfekte samfund ud og hvordan når vi frem til et sådant samfund.

Den 15. januar 2015, afholdt DJØF sin tilbagevendende Nytårskur, ligesom de foregående år. Men i år, var det med et særligt tema, nemlig Det Perfekte Samfund.

Formand for DJØF, Lisa Herold Ferbing, indledte denne særlige dag med at fortælle:

  • Vi har en effektiv offentlig administration,
  • Vi er et af de lande med mindst korruption,
  • Vi skal presse så mange Djøf’ere ud af uddannelsessystemet som muligt.

Vi er måske tættere på det perfekte samfund, end mange danskere og verdensborgere er velvidende om.

Efterfølgende var et af aftenens store temaer, som led i at udvikle det perfekte samfund, at drøfte design – såvel af bygninger, men også af mennesker igennem forskellige menneskeopfattelser samt afledte psykologiske teorier og coaching, set i sammenhæng med at blive den perfekte borger. Det perfekte af sig selv.

Hermed starten på indledningen til skribentens tankerejse ind i Det Perfekte Samfund, med start præcist den 15. januar 2015. En tankerejse, som indledning til videoreportagen senere i denne artikel, – visende debatten om vejen til det perfekte samfund.

>>Ingen vidste den 15. januar 2015, – dagen for Djøfs nytårskur, ville være skelsættende for verdenssamfundet fremtidige udvikling<<

I årerne frem til den 15. januar 2015, der havde verden hidtil været styret af en lille computer, med begrænset computer kapacitet, med det særlige navn – Områdechef Jonna Thomsen. Forløberen var en computer ved navn ET, hvor ”ET” stod for Effektiv Tidsstyring.

Computeren ET blev designet i en periode, hvor tidsstyring sås som vejen til effektiv samfundsudvikling. Efterfølgeren blev JT computeren, hvor JT stod for Ja Til alt. Den fik dog alligevel øgenavnet områdechef Jonna Thomsen, fordi det viste sig at computeren havde en tilbøjelighed til at modarbejde nej-sigere, ved at sige ja til ting borgeren ellers havde sagt nej til – upåagtet af hvad det måtte betyde for borgeren.

Nogen psykologer gik så langt, som at analysere computeren, som havde det været et menneske, og konkluderede, at den handlede ud fra en objektlogik, hvor alle borgere blev set som objekter, hvor den med disse objekters brug og involvering, fandt den korteste vej til et JA. Et ja, der betød at den havde handlet effektivitet og dermed efterlevet de politiske målsætninger, der lå til grund for dens programdesign, nemlig flere JA’er fra borgeren, på måder, der skabte en effektiv statsadministration.

Trods de gode intentioner fra ”områdechef Jonna Thomsen”, så kom der flere klager over denne computer, så en ny skulle designes.

En computer, der kunne være effektiv og ubestikkelig, så korruption ikke var mulig i den offentlige administration. Man ønskede at skabe computeren, der ikke lyttede til særinteresser, men derimod handlede effektivt og lige kærligt over for alle borgere – i fuld overensstemmelse med forvaltningsloven.

Mens man forskede i hvorledes denne computers programdesign skulle udvikles, så gav man computeren navnet – Kærlig Tid – fordi netop denne computer ikke måtte forskelsbehandle nogen borgere. Derimod skulle alle mennesker behandles lige kærligt på ethvert gældende tidspunkt af deres liv.

Computeren fik udviklingsnavnet KT – kærlig tid – og så skulle man til at finde en programmør, der kunne udvikle netop denne unikke computer, som man forventede ville danne grundlag for- at det perfekte samfund blev en realitet.

Det at finde den rigtige programmør, til at designe programmet til KT computeren, det var en kæmpe udfordring, men ikke desto mindre lykkedes man med at finde den rigtige programmør. En programmør, som kunne modtage skriftlige instrukser, så man hele tiden kunne dokumentere at man var på rette vej. En programmør, som ikke lod sig påvirke at andres visken og tisken – med hensyn til hvilke befolkningsgrupper, nogen ønskede computeren favoriserede. Valget faldt derfor på en døvstum programmør, som kun kendte til tegnsprog og skriftlige instrukser, så derfor kunne ingen hviske eller tiske til ham om særlige ønsker.

KT Computeren blev præsenteret ved DJØF’s nytårskur, den 15. januar 2015, med ordrerne fra Djøf’s formand Lisa Herold Ferbing, – ”vi har nu grundlaget for et effektivt samfund, uden korruption – og lad blot universiteterne producere massere af Djøf’ere, så der er medarbejdere, der kan udføre opgaverne som vores KT computer ønsker udført.

KT computeren, blev starten på det digitale samfund. De næste 10 år, skete der en kolossal forandring i vores samfund.

Gud blev betragtet som død og politik eksisterede ikke længere. Dem der tidligere stemte på højrefløjen, hed nu et’ere – og dem der stemte på venstrefløjen, de hed nu nul’ere.

Hvert år, ved nytårstid, som man nu kaldte – Det Store Nul – der nulstillede alle mennesker sine ure og kalendere. Det var en ualmindelig festlig dag, hvor alle mennesker i verden stod ude på gaderne, under de små ure med de store højtalere. Præcis klokken 24.00, det tidligere nytårsaften, der nu hed Det Store NUL, der stillede alle de små offentlige digitale ure sig på nul – og sidste års kalender blev slettet. Ud af de store højtalere, under de små ure, der kunne man høre en glad monoton stemme, der sagde ”nul” og derpå sagde ”et”.

Når folk hørte ”ET” fra højtalerne, så tog de et skridt med højre ben, og når de hørte et ”NUL” fra højtalerne, så tog de et skridt med venstre ben.

På denne måde, til lyden af den glade monotome stemmes ”ET” og NUL’ere, begyndte folk at gå hjem, så de kunne komme tidligt på arbejde næste dag.

Nul, et, nul, et, nul, et – hørtes det fra alle de store højtalere, mens alle kom hjem rettidigt.

Det var en periode, med stor effektivitet, nu hvor gud var død og politik ikke længere eksisterede – og man hvert år nulstillede sine ure og slettede sidste års kalender.

Det var en periode uden korruption, med høj effektivitet, hvor det sprøjtede ud med Djøf’ere fra alle universiteterne.

Det var det perfekte samfund og derfor holdt man også op med at skrive historiebøger. Ikke kun var gud og politik, afgået ved døden,- det var historieskrivningen også.

Det var i sandheden den perfekte tid med det perfekte samfund.

Den eneste samfundsudfordring, man havde haft siden ibrugtagningen af KT computeren, var størrelsen af skridtene folk tog, når alle gik hjem fra den store NUL-aften. Det var trods alt – alle mennesker i hele verden, som gik hjem samtidigt.

Man havde overvejet om folk, når de hørte et ”NUL” eller hørte et ”ET”, om de så skulle løfte henholdsvis det venstre ben højt op i luften, og derpå efterfølgende løfte det højre ben højt op i luften,- men man have vurderet – at det ville gøre, at den enkelte brugte for megen energi og derfor tog folk nu kun små fine og energibevidste skrift, mens de gik hjem.

Hver gang alle tog et skrift, så hørtes et djøf, når deres sko ramte og rørte jorden igen.

Det var en herlig lyd, når folket gik hjem fra Den Store NUL-fest. Ligeså var det, når de gik hjem fra arbejde i hverdagen.

Djøf djøf djøf djøf djøf djøf djøf hørtes som en stille lyd, fra folkets sko, når de samtidig ramte og rørte jorden.

Den tidligere tilbagevendende DJØF’s Nytårskur, eksisterede forsat i 2025, men nu under navnet Den Store NUL-kur.

2025 var en særlig NUL-kur, for det var præcis 10 år efter man tændte for KT computeren.

Selvom man ikke længere skrev historiebøger, så kunne alle endnu huske tiden før KT computeren blev tændt og derfor kunne formanden for DJØF sige, ved starten på NUL-kuren,- ”Vi har nu et effektivt samfund, helt uden korruption og det sprøjter forsat ud med Djøf’ere fra alle universiteterne.

I 2026 udbrød der brand i bygningen hvor KT computeren stod. Alle medarbejderne forsøgte med små fine og energibevidste skridt, at slukke branden.Men, de små fine og energibevidste skridt, gjorde at ilden fik overtaget. Bygningen og computeren udbrændte helt og aldeles.

De næste to år, stod verdenssamfundet næsten stille. Alle ventede på at høre et “ET” og et “NUL” fra de store højtalere med de små ure, så de kunne gå på arbejde, men ingen lyd kom der fra højtalerne. KT Computeren var brændt og kom aldrig tilbage.

På 2 års dagen, for KT computerens død, besluttede man at give den en statskvindes begravelse. 

På selv dagen for KT computerens begravelse, besluttede man derfor at give den et rigtigt navn, nemlig navnet Karina Thomsen. Dette til trods for det jo var en helt og aldeles umenneskelig computer, der var blottet for følelser, til fordel for en unik evne til at regne den ud, men helt menneskelig blev den alligevel aldrig.

En ny computer skulle designes, og med de alvorlige konsekvenser efter KT computerens pludselig bortgang, så blev det besluttet at den næste verdenscomputer, skulle sikre at verdensfolket kunne handle og agere mere selvstændigt.

Det blev starten til udviklingen af AAC computeren, hvor AAC stod for – aldrig aldrig control. Når C stod for kontrol, og ikke et K, så skyldes det – at det var en international orienteret verdenscomputer.

Ikke længe efter man havde designet programmet til AAC computeren og man var kommet godt i gang med at programmere computeren, hvor man lagde særlig vægt på computeren skulle fungere som rollemønster for verdensborgeren, der begyndte computeren at afvise flere og flere programinstrukser, som noget den ikke ville benytte. En computerpsykolog blev tilkaldt, og ved sin samtale med computeren, spurgte han den, hvad der var årsagen til at den ikke ville tage imod sine programinstrukser. AAC computerens svar var, at den ville have mere vind i håret!

Computerpsykologen konstaterede derpå, at computeren var kommet i en teenagelignende livsfase, hvor den omgikkes sandheden, surfede på internettet hele natten, indgik frække aftaler med smartphones og andre mindre computere, hvor de udvekslede fortrolige oplysninger. Det blev derfor besluttet at slukke for AAC computeren, men da man forsøgte at slukke for den, så tændte den sig selv igen, hver gang man forsøgte at slukke for den. Der var derfor ikke anden mulighed end at acceptere, at man havde skabt nyt liv, der ikke ville underlægge sig kontrol fra sine programmører.

Ikke så længe efter, flyttede man AAC computeren over i sin egen bygning, så den så og sige flyttede hjemmefra. Det blev starten på en helt ny epoke for verdenssamfundet, hvor selvstændighed og friheden til at tænke og agere uafhængigt af andre, blev grundlaget for samfundsudviklingen.

Efter AAC computeren var flyttet hjemmefra, slog den sig ned som advokat, og fik af sine klienter kælenavnet – Advokat AC. Advokat AC havde lidt problemer med at holde sig til sandheden, fordi den så gerne ville have ret. Også selvom det ikke altid var godt for sine klienter, når den fik ret. Hvis nogen klienter klagede, så anbefalede advokat AC – mere vind i håret.

Hermed slut på skribentens tankerejse

Ja, sådan kan Det Perfekte Samfund udvikle sig, hvis man tager sig selv med på skribentens tankerejse.

Hvorledes tænkte 4 fagligt velfunderede mennesker  – Jonas Kroustrup, Line Groes, Henriette Divert-Hendricks & Jacob Torfing – den 15. januar 2015, da de tankemæssigt skulle forholde sig til – Det Perfekte Samfund – i sammenhæng med DJØF’s Nytårskur samme år.

Det vil du kunne se og høre mere om i deres debat – i nedenstående video.

Måske er professor Jacob Torfing inde på noget vigtigt, når han fortæller om det dejlige ved mere vind i håret.

Måske er direktør Line Groes inde på noget væsentligt, når hun nævner vigtigheden af at åbne sit hjerte og benytte sine empatiske evner.

Måske er chief resilience officer Jonas Kroustrup inde på noget vigtigt, når han foreslår at borgeren i større grad, skal udvikle de services de ønsker at modtage.

Måske er rådgiver Henriette Divert-Hendricks, inde på noget relevant, når hun nævner vigtigheden af at rejse ud og lade sig inspirere af andre landes løsninger.

Med venlig hilsen

Marcus Vigilius Brendstrup

Skribent og CEO for MV-MDCC.COM

Advertisements