Nu ved jeg hvorfor der er så lange ventetider, med telefonen i hånden, når jeg ringer til Statsforvaltningen !

Udklip

Og jeg ved også hvorfor jeg i ventetiden, føler  at jeg bliver gammel, og får lyst til at bære turban.

Det at bære turban, er en god måde, at sikre sig, at man ikke har røv i begge ender, når man år efter år, skal finde det naturligt at vente halve og hele timer på at komme igennem til Statsforvaltningen.

Fredag den 30. januar 2015, fik jeg en form for åbenbaring, for det stod mig pludselig klart, at måske har jeg fejlvurderet hvad, der virkelig foregår i ventetiden – altså de der halve timer, som jeg og andre borgere venter, for at komme igennem til Statsforvaltningen.

Denne unikke åbenbaring kom til mig, da jeg var til 5 års fødselsdag hos Teater Zebu på Amager.

Et børneteater med drive og ambitioner, som startede på Amager for 5 år siden.

På dagen for deres fødselsdag, valgte de at vise mindre dele af deres mange børneteaterforestillinger, igennem de sidste 5 år.

Det var en imponerende udvikling, som børneteateret Zebu havde gennemgået de sidste 5 år. Og det blev særlig tydeligt, da jeg så en potpourri af de sidste 5 års forestillinger.

Variationen mellem de enkelte forestillinger, vidner om mod og lyst til at eksperimentere. Men, aldrig på en måde, hvor barnets perspektiv tabes. Det er tydeligt. at børnene får en dejlig oplevelse med hjem, efter at have besøgt Teater Zebu.

Som gæst ved dette arrangement, fik jeg som sagt en åbenbaring midt i en af deres forestillinger. En oplevelse, som jeg her til formiddag, – lørdag den 31. jan 2015 – forsat går rundt og smågriner af, samt nyder at tænke på i sammenhæng med Statsforvaltningen.

Sådan en åbenbaring, skal man ikke holde for sig selv.

Åbenbaringer forpligter at man deler sin nyvundne visdom.

Og det gør jeg strakt med nedenstående videoreportage.

Brudstykket, som kan ses i videoreportagen, fik mig til at mene,- AT NU ved jeg hvad der virkelig foregår i Statsforvaltningen, når jeg tålmodigt venter på at komme igennem på telefonen til en medarbejder.

Således evner Teater Zebu at gribe voksne og børn, omkring deres hjerte og hjerne, med deres forestillinger.

Og de evner også at få en til at grine, mens man vasker og og støvsuger dagen efter.

Med venlig hilsen,
Marcus Vigilius Brendstrup

NB. Du kan læse mere om Teater Zebu’s forestillinger via dette link: Teater Zebu – Zenekunst for børn og unge.

Advertisements