Lad nu ikke 3 eller 5 personers angreb mod den franske satireavis Charlie Hebdo, sætte verdensagendaen, for de næste mange års verdensudvikling og militære aktiviteter!

muslim girl shoving peace sign

Jeg kan ikke på mindste vis påstå, at sympatisere med personerne, der i går dræbte flere medarbejdere på avisen Charlie Hebdo.

Med ovenstående sætning i tankerne, så finder jeg det ligeledes svært at sympatisere med, – at  denne modbydelige handling i går, skal ligges til grund for hvorledes der tænkes om muslimer og truslen de udgør i verdenssamfundet. Selv de meget ekstreme muslimske grupperinger som ISIS.

ISIS lette og hurtige udbredelse, kommer jo ikke alene af muslimske ekstremisters ønske om en islamisk stats. Det er jo også en udvikling i Iraks landeområde, som følge af Vestens mangeårige invasion i landet, hvor landets statskapacitet og dermed evne til at opretholde ro og orden, aldeles forsvandt. Og Vestens koalitionsstyrker, var i årene, hvor de var i Irak, der var de ikke i stand til at skabe grundlaget for landet selv kunne udvikle sin Statskapacitet.

Netop det at udvikle et lands statskapacitet, er ikke en let opgave.

Det var til manges undren i 1990-1991, ved Operation Desert Storm, den første invasion af Irak, – hvorfor man ikke gik hele vejen til Bagdad og allerede den gang afsatte Saddam Hussein. Forklaringen var jo risikoen for et totalt samfundskollaps, hvor regionale klanledere og væbnede ekstramister, ville finde sammen på værste vis.

Nu har koalitionsstyrkerne forladt Irak, og nu ses så et udviklingsscenarie, man naturligvis gerne ville have undgået, men som erfarende udviklingseksperter ikke har undladt at oplyse såvel regeringsledere som militæret om, ville være konsekvensen af at afsætte Saddam Hussein, – og derpå ikke afsætte den nødvendige tid, til at opbygge landets statskapacitet.

Meget er mislykkedes ved Irak krigen, og mange soldaters efterladtes familier, må opleve en stor frustration og yderligere sorg herved.

ISIS overgreb på civilbefolkningen skal naturligvis stoppes i Irak og grænseområderne til Irak.

Men hvis man på mange landes regeringsniveau og internationale avisers redaktioner, vælger at sidestille angrebet mod den franske satireavis Charlie Hebdo, – med et velorkestreret angreb fra ISIS allierede, så har man mere end allerhøjest nødvendigt, sat den symbolske voldsretorik i gang, så mindre ekstremistiske grupper – der eksisterer mange steder i verden – som ønsker at komme til ordre, nu blot behøver at agere i slipstrømmen af religiøse fjendebilleder, for at virke som en slagkraftig terrorgruppe på 5 personer. Endda som en del af ISIS.

Lad nu ikke 3 eller 5 personer, sætte verdensagendaen, for de næste års verdensudvikling, på en måde, så det er militæraktiviteter, der skriver de næste mange års verdenshistorie.

Den lille pige på billedet øverst, hun viser fredens tegn. Måske var det en idé at følge hendes eksempel, og dermed ikke se hendes symbolske fredstegn, som et infantilt indslag fra et lille barn og hendes muslimske forældre, der har pyntet hende fint og lært hende at vise fredens tegn med sin ene hånd mens hun kigger yndigt ind i kameraet.

Med venlig hilsen

Marcus Vigilius Brendstrup  

Advertisements