Medicinalindustri påvirker offentlig vaccinationspolitik og Sundhedsstyrelsen i sammenhæng med HPV vacciner

7663136-sundhedsstyrelsen

Medicinalindustrien har fast plads i det udvalg, der rådgiver Sundhedsstyrelsen om vaccinationer af bl.a. børn. En række eksperter kritiserer, at økonomiske interesser spiller ind, når danskerne skal vejledes om brugen af vacciner

Der er mange millioner kroner på spil for medicinalvirksomhederne, når beslutninger om vacciner til danskerne skal træffes.

Men industrien får selv god plads til at påvirke beslutningsprocessen. I Sundhedsstyrelsens Vaccinationsudvalg, der rådgiver om brug af vacciner, sidder nemlig repræsentanter fra de vaccine-producerende virksomheder. Af en liste over medlemmer af det ellers temmelig mørkelagte udvalg, som Information har fået adgang til, fremgår det, at medicinalindustrien har en fast repræsentant i udvalget, mens Statens Serum Institut, som også producerer vacciner, er repræsenteret med to medlemmer.

Dermed henter Sundhedsstyrelsen deres råd fra dem, der tjener store beløb på vaccinerne.

Habilitetsproblemer

Det bekymrer lederen af det uafhængige forskningsinstitut Cochrane, Professor Peter Gøtzsche.

»Jeg mener ikke, at industrien skal sidde med i sådan nogle udvalg. Det bliver sværere at træffe neutrale beslutninger, hvis der sidder én ved bordet, som kan tjene millioner på beslutningen, alt efter hvilken vej den går,« siger han.

»Der er god grund til at være bekymret for deres habilitet. Medicinalindustrien har konkrete interesser i at øge anvendelsen og udbredelsen af vacciner for derved at øge salget,« siger ligeledes Inga Marie Lunde, speciallæge og initiativtager til netværket Læger Uden Sponsor.

I sidste uge kunne Avisen Information afsløre, at medicinalindustrien sidder med ved bordet i WHO’s rådgivende forsamlinger, og det samme gør sig altså gældende i Danmark. Sundhedsstyrelsens Vaccinationsudvalg består af 15 medlemmer og har til formål at rådgive Sundhedsstyrelsen om vaccinationer. Blandt andet tager udvalget stilling til, hvilke børnesygdomme der skal vaccineres imod.

Avisen Information har fået indsigt i udvalgets mødereferater fra 2006, og her fremgår det, at Birgitte Guldhammer, der på det tidspunkt var medicinsk direktør i GlaxoSmithKline, sidder med. Udvalget diskuterer blandt andet, om HPV-vaccinen (mod livmoderhalskræft) skal være en fast del af børnevaccinationsprogrammet.

GSK producerer netop denne vaccine og har derfor store økonomiske interesser i at få den indført som en fast del af programmet. Året efter anbefaler udvalget at indføre vaccinen – dog tabte GSK den efterfølgende udbudsrunde om at producere vaccinen.

Selvom GSK’s indflydelse på beslutningen ikke direkte kan bevises, er det ifølge formand for den vaccine-kritiske forening VaccinationsForum, Else Jensen, problematisk:

»Alene det, at der kan opstå tvivl om, hvilke interesser, udvalget varetager, gør det problematisk. Så mister man tilliden,« siger hun.

Ifølge formanden for Vaccinations-udvalget, Else Smith, der også er chef for Center for Forebyggelse i Sundhedsstyrelsen, så er sammensætningen helt uproblematisk.

»Det vigtige er, at beslutningen foregår et andet sted, nemlig i Folketinget. Hvis de, der lever af at sælge vacciner, også skulle beslutte, om de skal bruges, ville det måske være skævvredet. Men vaccinationsudvalget er kun rådgivende udvalg,« siger Else Smith og tilføjer:

»Så jeg er sådan set meget tryg ved den proces.«

– Hvorfor skal de sidde med i udvalget?

»Fordi de har stor viden om vacciner. Især dem, der er undervejs,« siger Else Smith.

Men det argument køber Peter Gøtzsche ikke:

»Hvis man har brug for viden fra medicinalindustrien i en konkret sag, kan man indhente oplysninger skriftligt eller kalde dem ind til et enkelt møde som eksterne eksperter. De bør ikke være med i en fast arbejdsgruppe, der rådgiver Sundhedsstyrelsen,« siger Peter Gøtzche.

Sundhedsstyrelsens Vaccinationsudvalg har til formål at rådgive Sundhedsstyrelsen i spørgsmål vedrørende vaccination. Blandt andet om hvilke vacciner, der skal indgå som en del af børnevaccinationsprogrammet, og om hvilke danskere, der skal tilbydes gratis vaccinationer imod sæson-influenza. Vaccinationsudvalget har 15 medlemmer. Medicinalindustrien har et fast medlem gennem Lægemiddelindustriforeningen, LIF, mens Statens Serum Institut, som også producerer vacciner, har to repræsentanter i udvalget. Desuden sidder der praktiserende læger, eksperter fra sundhedssektoren og repræsentanter fra Sundhedsstyrelsen og Lægemiddelstyrelsen i udvalget.

Kilde: Avisen Information – 25. nov 2009 / Journalister: Kristian Villesen & Mette Klingsey

—————————

Refleksioner fra redaktøren i sammenhæng med Avisen Informations artikel af 25. november 2009.

Jeg har tilladt mig at henlede opmærksomhed på Avisens Informations artikel af 25. november 2009, da jeg i sammenhæng med egen fornylig research – omhandlende HPV vacciners mulige skadevirkninger – undres over, at hver gang der rapporteres en HPV vaccineskade, så er der 24% procent chance for denne vaccineskade, er af alvorlig karakter for den vaccinerede person.

Er man opmærksom på, at der i Danmark, ikke eksisterer en systematisk og automatisk indrapportering – med hensyn til alle effekter, en patient oplever efter at have modtaget en vaccine hos sin læge, – så kan det meget enkelt konstateres – at der i Danmark, ikke eksisterer det mindste grundlag for at udtale sig om omfanget af vaccineskader, der opleves i sammenhæng med en HPV vaccination.

At  hverken Sundhedsstyrelsens Vaccinationsudvalg eller WHO, finder mine refleksioner nærliggende, trods deres medarbejdere har rigelig faglig baggrund, for at gøre sig lignende refleksioner som jeg, – det gør at problemstillingen, som Avisen Informations to Journalister -Kristian Villesen & Mette Klingsey- søger at skabe opmærksomhed omkring, i ovenomtalte artikel, nemlig …

  • kan Sundhedsstyrelsen vaccinationsudvalg siges at fungere som et uvildigt udvalg, og
  • kan WHO´s beslutninger med hensyn til at være bestemmende for hvilke vacciner og omfanget af vacciner, der skal gives i mange lande, siges at basere sig på uvildige udvalgs oplysninger,

det mener jeg , at der bør stilles spørgsmål ved, idet Professor Peter Gøtzsche, leder af Cochrane Institute, meget fornuftigt siger, >> hvorfor kan man ikke bare anmode de enkelte producenter af vacciner, om at respondere skriftligt på de kritiske problemstillinger, man måtte iagttage hos Sundhedsstyrelsen – i sammenhæng med vaccinationer<<, – det er jo et fuldstændigt korrekt ræsonnement, idet medicinalvirksomheders interesser for øget omsætning, meget vel kan komme i konflikt med medicinalvirksomhedernes uvildighed omkring egne kritiske oplysninger om deres produkter.

Sundhedsstyrelsens kontrolfunktion, omkring sundhedsmæssige forhold for borgeren, svarer meget til Politiets kontrolfunktion, omkring borgerens personlige sikkerhed i vores samfund.

Ville det ikke undre nogen, hvis Politiet nedsatte et bandeudvalg, og i omtalte udvalg, havde medlemmer af Hells Angels siddende med omkring udvalgets borde.

Dermed ikke sagt, at jeg på mindste vis, sidestiller medlemmer af Hells Angels med medarbejdere fra Medicinalindustrien, eller omvendt. Hvad jeg lidt karikeret søger at gøre opmærksom på, er, at vi som borgere er vendet til at tænke på Medicinalvirksomheder, som skytsengle, der beskytter og hjælper borgeren i sundhedsmæssige sammenhænge, – men i en moderne tid, så er det nok et lidt fortegnet billede af virkelighedens engle fra medicinalindustrien, idet de nok også skal ses som “business angels”.

Med venlig hilsen,

Marcus Vigilius Brendstrup

Se også vores artiklen- Dr. DalbergueI predict that HPV vaccine – Gardasil – will become the greatest medical scandal of all time

Advertisements