Skilsmissebørn, har det svært i skolen. 80 procent af dem, bor hos deres mor, – og måske er det forklaringen :-)

Udklip

( Foto: Fra dagens.dk )

”Skilsmisser går ud over børns skolegang” oplyses det i artiklen fra DR Nyheder . 

En artikel af  journalisterne Marie Rask Glerup, Niels Jacob Schøtt & Kirstine Biltoft-Knudsen

I artiklen oplyses det at omkring halvdelen af skolelederne oplever, at flere elever end tidligere har problemer i skolen, fordi forældrene er gået fra hinanden.

Næsten hvert tredje barn oplever, at mor og far går fra hinanden, inden de bliver 18 år.

Skilsmisserne går udover børnenes trivsel og indlæring. Og det mærker man tydeligvis, oplyser skoleledere på 150 af landets skoler.

Charlotte Brandt, skoleleder fra Søagerskolen i Egedal Kommune, er ikke i tvivl, – skilsmisserne præger børnenes skolegang. Vi ser manglende koncentration eller at barnet trækker sig socialt.

Koncentrationsbesvær og social mistrivsel er de problemer, som langt de fleste af de skoleledere, som DR Nyheder har været i kontakt med, peger på.

Hermed har DR Nyheder – om ikke med syv tommer søm, slået fast, så i hvert fald med talrige dårlige madpakker, stablet oven på hinanden, fra børn af skilsmisseforældre,- dokumenteret at skilsmisser er noget skidt for børn.

Professor Frode Thuen, Nordens førende ekspert i skilsmisser og konsekvenser for børnene, er heller ikke i tvivl, for han oplyser, ”der er omkring dobbelt så høj risiko for, at børnene oplever forskellige typer problemer, hvad end vi snakker om skolepræstationer eller alkohol- og narkotikaproblemer, men også i forhold til psykiske problemer som manglende livslyst og selvmordstanker”.

Det lyder jo meget dramatisk, og måske skal man helt forbyde skilsmisser, men det er trods alt et så alvorligt et tiltag, at det kræver en hurtig finvask på vores nye CentralVaskerie – af oplysningerne fra professor Frode Thusen og DR’s kære journalister – Marie Rask Glerup, Niels Jacob Schøtt & Kirstine Biltoft-Knudsen.

 tabel 2

 

Af: Anne M. Nielsen, Mogens Nygaard Christoffersen, Henrik Day-Poulsen. Kilde: M N Christoffersen, A M Nielsen, H Day-Poulsen, K Soothill: Langtidseffekter af forældres alkoholmisbrug: et kohortestudie af børn født i Danmark i 1966. Ugeskrift for Læger 2004, 166 (41): 3609-13

Ser man på ovenstående tabel, og sammenholder oplysningerne i række a) og c ), så kan man drage lignende konklusioner, som Professor Frode Thuen, allerede oplyser tidligere i denne artikel, nemlig:

  • at der er dobbelt så stor chance for at dø inden man er 27 år, hvis ens moderen er alkoholiker.
  • at der er 4 gange så stor chance for et barn, hvor moderen er alkoholiker, – er et barn, der ender i et narkotikamisbrug.
  • at der er 4 gange så stor chance for et barn, hvor moderen er alkoholiker, – er et barn, der bliver indlagt med en psykisk lidelse.
  • at der er næsten 3 gange så stor chance for, at et barn, hvor moderen er alkoholiker, – er et barn, der vil forsøge selvmord.

Så, når Professor Frode Thuen, Nordens førende ekspert i skilsmisser og konsekvenser for børnene, oplyser, ”der er omkring dobbelt så høj risiko for, at børnene oplever forskellige typer problemer, hvad end vi snakker om skolepræstationer eller alkohol- og narkotikaproblemer, men også i forhold til psykiske problemer som manglende livslyst og selvmordstanker”, mangler han så – at være opmærksom på antallet af børn, der mistrives i deres forældres hjem, som følge af et alkoholmisbrug hos denne ene eller begge forældre.

I Danmark var der i 2013 – ca. 19.000 skilsmisser.

Hvor mange alkoholmisbrugere er der i Danmark?

  • 860.000 danskere er storforbrugere og drikker mere, end Sundhedsstyrelsen anbefaler (højrisikogrænsen)
  • 585.000 danskere har et skadeligt alkoholforbrug, som skader deres helbred
  • 140.000 danskere er afhængige af alkohol og kan ikke stoppe deres forbrug uden behandling
Kilde: Alkoholforbrug i Danmark, Statens Institut for Folkesundhed, 2008

I Danmark er der derfor cirka 120.000 børn og unge, der vokser op i familier med alkoholproblemer. Og mange af de børn, får problemer, når de bliver voksne.

Så for børn i hjem, hvor den ene eller begge forældre, er alkoholiker, der ser det ikke godt ud for barnets trivsel. Og antallet af børn, der påvirkes af en opvækst i et alkoholikermiljø, er et større antal, end børn, der påvirkes af skilsmisser.

Statsministeren Helle Thorning Smith fortæller i et interview i Alt For Damerne, den 15. maj 2014, hvordan hendes forældres brud fortsat sidder dybt i hende, og at hun aldrig vil udsætte sine døtre for det chok, hun selv følte som barn.

Vi er jo nærmest tilbage ved udgangspunktet, skal vi forbyde skilsmisser, – eller er det noget helt andet vi skal forbyde?

Omsorg for barnet og den unge, igennem hele deres opvækst.

Vi må hjælpe barnet og den unge til at finde ud af, hvordan vi bruger de ting, vi omgiver os med, og til at forstå de begreber og værdier, vi handler ud fra.

Barnet og den unge, må have hjælp til at gå på opdagelse i den menneskelige verden, vi lever i.

Denne hjælp må gives til barnet og den unge, sådan, at man stiller sig ved siden af dem, forstår dem, værdsætter dem og respekterer dem, holder af dem, og samtidig tager et ansvar for dem, hjælper dem, støtter dem og inspirerer dem.

Barnet og den unge, befinder sig jo regelmæssigt i ukendt land, og vi kan hjælpe dem til en viden, de kun svært selv var kommet frem til.

Barnet og den unge, har brug for følelsesmæssig kontakt med en voksen, men også for noget andet – nemlig forståelse og indlevelse i dets nye interesser, og inspiration, således at barnet finder frem til nye interessante aktiviteter.

Omsorg og opmærksomhed, synes at være vigtige for børn og unges trivsel, igennem hele deres opvækst.

Statistik omkring konsekvenser for børn og unge i hjem, fra:

  • Alkoholikere,
  • Anden for form misbrug, og
  • Psykisk sygdom hos den ene eller begge forældre,

vidner om alvoren for børn af – vokse med omtalte udfordringer –  idet omsorgen og opmærksomheden omkring børn i sådanne opvækstmiljøer, er yderst begrænset.

Anderledes er det ikke for forældre i skilsmisse eller efter en skilsmisse, hvis konflikten forsætter omkring hvem, der skal have hvilken halvdel af barnet – rent samværsmæssigt og bopælsmæssigt.

Tankevækkende er det dog, at midt i alt den mediemæssige omsorg og opmærksomhed omkring børn og unges trivsel, ved skilsmisser, så er der ingen opmærksomhed på betydningen for børn i hjem:

  • hvor begge forældre er udearbejde
  • hvor begge forældre kommer stressede og trætte hjem fra arbejde

Kunne man ikke forestille sig, at børn og unge, generelt reagerer på manglende opmærksomhed og omsorg, i de perioder, af deres livs, hvor der virkelige sker en masse inden i dem.

Af ren nysgerrighed, gennemførte jeg en mindre statistisk undersøgelse via Danmarks Statistik, hvor jeg ønskede at se hvor mange unge, der blev anbragt udenfor eget hjem, som funktion af deres alder, men hvor det også oplyses, hvad der var afgørende for anbringelsen uden for eget hjem, blev gennemført.

stat - 23 juli 2014

I tabellen, ses det helt tydeligt, at når de unge bliver teenagere – rækken 12-17 år -, så ses et markant øget antal anbringelser.

Mon ikke denne udvikling, er et resultat af den manglende omsorg og opmærksomhed, den unge mangler i form af voksen ”guideness”. Og netop denne manglende opmærksomhed og omsorg i den unges liv, slår nådesløst igennem, som manglende trivsel hos det unge menneske

Kære DR Nyheder og Professor Frode Thuen, jeg synes at jeres nyhedsoplysninger og data, vidner om en alt for ensidig forklaring på, hvorfor børn og unge, af skoleledere opleves som ikke værende i trivsel eller værende i stand til at få faglig glæde og udvikling –  af undervisningen  -som de modtager i folkeskolen.

Jeg mener derfor ligeledes, at I reelt, på de foreliggende oplysninger i jeres artikel og data, ikke kan tillade jer at konkluderes andet end at børn og unges trivsel, påvirkes af manglende omsorg og opmærksomhed i deres hverdag, fra voksne mennesker.

Jeg oplever at I misbruger jeres data, og vildleder læseren. Og i sammenhæng hermed, vil jeg gerne give et lignede eksempel:

Nedenstående figur viser procentdelen af børn i alderen 0-17 år i 2006, som bor henholdsvis sammen med mor og far, enlig far, enlig mor, mor og partner, far og partner samt udenfor hjemmet. Heraf ses, at 90% af de 0-årige bor sammen med deres far og mor, mens dette tal er 62% blandt 15-årige og 59% blandt 17-årige.

tabel 3

Som man også kan se af figuren, så udgør enlige fædre med barnet boende hos sig, 2-3 % af alle enlige forældre, mens enlige mødre, som der har deres barn boende hos sig, udgør 10%. Det betyder således at mere end 80% af skilsmisse børn, har bopæl hos deres mor og dermed mest samvær med deres mor. Og netop dette faktum, synes netop at påvirke børns og unges trivsel, i et omfang, at skoleledere oplyser skilsmisser påvirker børn negativt 🙂

Kære Dr Nyheder og Professor Frode Thuen, jeg har nu haft jeres artikel og oplysninger igennem CentralVaskeriet, – og jeg synes at det er en ommer, trods det forhold, at det er nogle spændende oplysninger I bringer frem i dagens lys. Men, jeg synes at I vildleder mere end I informere om børns trivsel.

Bedste hilsner,

Marcus Vigilius Brendstrup

Advertisements