Åbent brev til Politidirektør Thorkild Fogde

Jens Henrik Højbjerg, Thorkild Fogde, Jakob Scharf

(Foto: Politidirektør Thorkild Fogde er placeret i midten)

KÆRE POLITIDIREKTØR THORKILD FOGDE.

 

HVIS DU SOM FORÆLDRE TROR, AT FÆDRE FÅR EN FAIR BEHANDLING, I DET DANSKE RETSSYSTEM, EN FAIR BEHANDLING AF STATSFORVALTNIGEN, EN FAIR BEHANDLING I KOMMUNENS LOKALE BØRNE- OG FAMILIECENTRE, SÅ KAN DU GODT TRO OM IGEN!

—————————————————————————————-

Kære Politidirektør Thorkild Fogde ,- jeg vil gerne dele nogle oplysninger med dig og stille dig nogle spørgsmål.

Indledningsvis, så skal du vide:

  • at jeg er stolt og glad for at være dansker,
  • at når jeg i længere perioder, har været væk fra Danmark, så nyder og glædes jeg over at køre igennem København, fordi det er en ualmindelig smuk by.
  • at jeg igennem mange år, har tænkt på Danmark, som et land med stor retssikkerhed og tryghed for borgeren.

 

Hver gang jeg ser huset på Christianshavn, så tænker jeg med glæde og varme, på min barndom, en masse søde og kære mennesker, som var hjælpsomme over for hinanden, og hvor Politiet, var mennesker, der ønskede ro og orden, og så dialog og høj moral, som vejen hertil.

 

Når jeg fortæller mine venner, at sådan tænker og føler jeg virkelig, når jeg ser Huset på Christianshavn, så er det virkelig fordi, sådan var Danmark en gang.

 

Politidirektør Thorkild Fogde, vi er ved at miste noget vigtig i Danmark, nemlig tilliden til Staten og det gode vilje over for hinanden. Og i sammenhæng hermed, mener jeg Politiet spiller en vigtig rolle. Jeg så jer gerne som rollemønstre, der gjorde dine medarbejdere var inspiration for den tillidsfulde dialog og den gode vilje over for hinanden.

 

Jeg har vedlagt et længere brev til dig, som vidner om nogle kritiske forhold hos dine betjente og anklagerne i benytter i Straffesager.

 

Når du har gennemlæst nedenstående brev, så vil jeg værdsætte din besvarelse af følgende spørgsmål:

  1. Finder du det acceptabelt, at en af jeres anklagere, benytter klassiske kommunikationstricks, for at vildlede dommeren. Kommunikationstricks som spinddoktorer anbefaler politikere, at benytte, når de befinder sig i svære mediemæssige situationer.
  2. Finder du det acceptabelt at betjente i samarbejde med anklager, så velgennemført orkestrerer forklaringer, som hvis jeg ikke havde lydoptagelser, der entydigt tilbageviste deres oplysninger, så ville jeg være i en endnu mere urimelig situation, som far, end jeg allerede er.
  3. Finder du det acceptabelt, at betjente afgiver falske oplysninger for retten, på en måde, der sætter mig som far, i en endog meget svær situation, med hensyn til at se min datter fremover.
  4. Oplever du,  at politiet bliver misbrugt i stridigheder mellem forældre, omhandlende deres børn, i sammenhæng med spørgsmål om samvær og forældremyndighed, og hvad vil du foreslå skulle ændres, for at stoppede dette misbrug af politiet? Kunne det være, at Politiet, i større grad, iværksætte sigtelser mod forældre, som angiver falske anmeldelser og injurier, rettet mod den anden forælder?

 

Når jeg selv gennemlæser nedenstående brev, og gennemhører vedhæftede lydfiler, så tænker jeg følgende:

  • Administrativ Korruption
  • Grov krænkelse af ”United Nations Guidelines on the Role of Prosecutors”.

 

Kære Politidirektør Thorkild Fogde, hvad tænker du, efter gennemlæsning af mit brev til dig, er jeg helt på vildspor?

 

I øvrigt, er hensigten med mine lydoptagelser fra retsmøder og samtaler med dine politifolk, ikke gennemført for at der skal rejses strafferetslige sigtelser mod omtalte politifolk. Alle mennesker, kan blive fanget af en svær situation, også politifolk, men jeg savner at se, de gør bedre, hvad de gjorde godt i går, frem for at se, de dækker over fejl, assisteret af professionelle rådgivere.

 

Jeg er også vidende om mine lydoptagelser fra Københavns Byret, kan ses som ikke lovlige, men da det vedrører mit eget privatliv samt at denne sag og dens oplysninger, har almennyttig betydning for flere borgere, end mig selv, så vurderer jeg, ud fra en journalistisk og juridisk optik, at disse lydoptagelser, må vi begge to leve med, kommer frem i offentligheden.

 

Med venlig hilsen

Marcus Vigilius Brendstrup 

 

——————————————————————-

Brev til PolitidirektørThorkild Fogde

 

Den 19. november bliver mit hjem ransaget.

Ransagningen var entydig ulovlig, og derfor vil jeg ikke acceptere de to politifolks ransagning af mit hjem.

 

Den 19. november 2013, 2 timer efter ransagningen, ringer jeg til Betjent Anders på Bellahøj Politistation, idet jeg gerne vil høre om han kan give mig en forklaring på deres ransagning. Som jeg også fortæller Betjent Anders, så kan han jo godt være vildledt af oplysningerne, fra tredjepart, og det skal han naturligvis ikke klandres for. Men, betjent Anders kan ikke give mig en juridisk gyldig forklaring på hans ransagning,- enten at de er blevet vildledt af tredjepart og har gennemført en ransagning, jævnfør en paragraf i straffeloven. Han kan heller ikke oplyse, om det er fogedretten, som har begæret en ransagning – jævnfør en paragraf i retsplejeloven. Og, derfor afslutter jeg samtalen, med at sige til Betjent Anders, ”jeg ringer til dig igen om 2 timer, så har du måske bedre mulighed for at forklare mig grundlaget for jeres ransagning, når du har talt med dine kollegaer, for jeg ønsker ikke at miskreditere dig eller dine kollegaer, på et urimeligt grundlag.

 

2 timer senere, ringer jeg igen til Betjent Anders, for at høre om han har supplerende oplysninger, der kan forklare hans ransagning af mit hjem, ud fra et strafferetsbestemmelse eller retsplejeloven. Og det kan Betjent Anders ikke, hvorfor jeg så, beder om at vi sammen, indenfor 24 timer, bliver stillet for en dommer.

 

Den 20. november 2013, mere end 24 timer efter jeg har bedt om at vi skulle stilles for dommervagten, der kontakter jeg igen Betjent Anders, som oplyser at retsdokumenterne er indleveret til Københavns Byret.

 

Den 12. dec 2013. kontakter jeg igen politiet telefonisk, for at høre, hvorfor vi endnu ikke er blevet stillet for en dommer, med hensyn til ransagningen, og får oplyst, at det, har jeg aldrig anmodet om.

 

Nu har jeg flere lydoptagelser fra samtalerne, med Betjent Anders, hvor det helt entydigt fremgår, at jeg ønsker at ransagningen indbringes for retten.

Samtalen jeg har med Betjent Anders, den 20. november 2013, kan høres på dette link: https://www.youtube.com/watch?v=2cUznhFyvVY

 

Samtalen efterlader ikke den mindste tvivl om, at jeg ønsker spørgsmålet om lovligheden af Politiets ransagning af min lejlighed, stillet for dommer.

 

Lydoptagelsen, vidner også om, at jeg er meget interesseret i at få afklaret, lovgrundlaget for denne ransagning. Er det moderen til vores datter Annaluna, som har indgivet en politianmeldelse, så må der jo eksistere et strafferetsligt grundlag for at gennemføre ransagningen af mit hjem. Betjent Anders kan ikke svare på dette spørgsmål. Da jeg spørger ham, om det er fogedretten, der har foranlediget denne ransagning, så kan og vil han ikke svare på dette spørgsmål.

 

Fogedretten, kan ikke foranledige en ransagning, i sammenhæng med udlevering af barn til samvær, med mindre det i gældende samværsresolution, udtrykkelig er anført, at den kan gælde, som grundlag for tvangsfuldbyrdelse af samvær. Og det er ikke anført i samværsresolutionen, gældende for min datter.

Retsplejeloven § 478. Tvangsfuldbyrdelse kan ske på grundlag af

3) aftaler om forældremyndighed, der er anmeldt til eller godkendt af statsforvaltningen eller retten, afgørelser om forældremyndighed, barnets bopæl eller samvær, der er truffet af statsforvaltningen, aftaler om barnets bopæl eller samvær, der er indgået over for statsforvaltningen, samt aftaler om barnets bopæl eller samvær, når det udtrykkeligt i aftalen er bestemt, at den kan tjene som grundlag for fuldbyrdelse,

 

Den 12. dec. 2013, kontakter jeg ligeledes dommervagten, for at høre hvorledes jeg skal forholde mig til en ransagning, gennemført den 19. november 2013, der endnu ikke er fremstillet for en dommer, trods mit ønske herom. Dommerens svar er meget entydigt, ”du skal skrive til Politidirektøren om hændelsesforløbet”.

 

Kopi af klage, over de to ransagende politifolk, fremsendt til Politidirektør Thorkild Fogde den 12. dec. 2013.

Klage over to politifolk, i sammenhæng med journal nr. 0107-72151-00013-13, hvor ulovlig ransagning af mit hjem blev foretaget den 19. november 2013 samt nu, forsøg på at undgå at blive stillet for en dommer indenfor 24 timer, trods jeg begærede om en sådan fremstilling den 19. november 2013.

 

Indhold i denne klage:

  1. Kort redegørelse for hvorfor jeg har begæret at to af jeres ansatte, skulle fremstilles for en dommer indenfor 24 timer med min egen deltagelse, efter de to politifolk, den 19. november foretog en ulovlig ransagning af mit hjem.
  2. Dags dato, konstaterer jeg ved en telefonsamtale med efterforskningen på Station Amager, at de to politifolk endnu ikke er stillet for en dommer, samt at det endvidere oplyses at jeg ikke har foretaget en sådan begæring, Yderligere redegørelse og dokumentation for mine oplysninger, se ad. 2.

 

ad. 1: Kort redegørelse for hvorfor jeg har begæret, at to af jeres ansatte skulle fremstilles for en dommer indenfor 24 timer

 

Tirsdag den 19. november 2013, kl. 20.00, blev der gennemført en ransagning af mit hjem, af to politifolk, uden at de havde en dommerkendelse.

 

Allerede inden Politiet gik ind i mit hjem, bad jeg dem redegøre for hvilket retsligt grundlag, der begrundede at de trængte ind i mit hjem. Intet retsligt grundlag kunne de forklare deres indtrængen med.

 

Flere gange spurgte jeg dem om de havde nogen form for retsgyldige dokumenter, der retsligt kunne retfærdiggøre eller forklare deres tilstedeværelse i min lejlighed. Heller ikke i denne sammenhæng kunne jeg få nogen oplysninger fra de to fremmødte politibetjente.

 

Da de ikke kunne give mig nogen form for retsgyldigt svar, for deres indtrængen i mit hjem, gjorde jeg dem klart, at deres indtrængen i mit hjem, ikke kunne forklares af straffeloven eller retsplejeloven, og jeg derfor betragtede deres indtrængen i mit hjem, som ulovlig indtrængen.

 

Efterfølgende gennemførte den ene politibetjent – Anders – en ransagning af mit hjem, hvor jeg flere gange oplyste over for ham, at hans ransagning var en grov krænkelse af retsplejeloven.

 

Endvidere kontaktede jeg telefonisk Københavns Politi – Station City – over for hvem, jeg oplyste, at jeg havde to politifolk, som opholdt sig i min lejlighed på et ulovligt grundlag, og jeg ville bede dem gribe ind over for disse to betjentes færden og gøren i min lejlighed. Vagthavende bad mig om mit person nr. og da vagthavende havde fået oplyst mit person nr.,  konstaterede vagthavende, at han ud fra mit person nr., ikke kunne se, at der skulle være nogen form for oplyst politimæssig aktivitet på min adresse, hvorpå vagthavende anmode om at tale med de to betjente, via min mobiltelefon.

 

Politibetjenten – Anders – oplyste derpå, at han kom fra Bellahøj Politistations efterforskning og at deres aktivitet ikke var noteret nogen steds. Mens Politibetjenten – Anders – talte med vagthavende på Station City, ringede den anden politibetjent – Katrine – til sin overordnede fra Bellahøj Politistation.

 

Efter politibetjenten Anders afsluttede telefonsamtalen, med den vagthavende fra Station City, bad jeg dem igen – flere gange – om at forlade mit hjem, – og valgte til sidst, selv at forlade mit hjem, da jeg ikke på mindste vis, ville medvirke til ransagningen af mit hjem eller acceptere ransagningen af mit hjem eller acceptere deres tilstedeværelse i mit hjem.

 

Da jeg forlod mit hjem, og stod ude på trappen, ville politibetjenten – Anders – ligge mig i håndjern, hvis jeg modsatte mig deres arbejde. Politibetjenten – Katrine – var stadig i telefonisk kontakt med Bellahøj Politistation, og sagde til politibetjenten – Anders – at han skulle tage den med ro. Efter politibetjenten afsluttede sin telefonsamtale med Bellahøj Politistation, valgte de to betjente at forlade mit hjem.

 

Undervejs – i hele ovenomtalte forløb – var politibetjente – Anders – flere gange truende, hvor han bl.a. sagde, at de ville forsætte med at besøge mig og min families bopæle, samt ransage dem,- hvortil jeg sagde til politibetjenten – Anders – at han øjeblikkelig skulle ophøre med at være truende over for mig.

Ad. 2: Yderligere redegørelse og dokumentation for mine oplysninger.

Efter ransagningen den 19. november, kontaktede jeg Bellahøj Politistation, hvor jeg igen talte med Anders. Jeg oplyste ham om, at jeg begærede ham og hans kollega, fremstillet for en dommer indenfor 24 timer, og at jeg endvidere ønskede advokat Peter Trudsø fra Merethe Stagetorns advokatkontor, beskikket som min forsvarer. Senere sammen aften, havde jeg endnu en telefonsamtale, med en medarbejder fra Station Bellahøjs efterforskning, hvor jeg ønskede at sikre mig, at det var noteret, at jeg ønskede betjentene Katrine og Anders stillet for en dommer indenfor 24 timer. Endvidere oplyste jeg, at jeg selv ønskede at deltage ved denne fremstilling for dommeren.

 

Gældende for netop ovennævnte telefonsamtaler, er at de er lydoptaget, og derfor kan jeg dokumentere, at jeg entydigt har begæret om disse betjentes fremstilling for en dommer, og endvidere anmodet om at få advokat Peter Trudsø beskikket som advokat, hvor man på lydfilen kan høre betjenten sige, at han ikke kunne garantere mig, at denne advokat kunne deltage med så kort varsel.

 

I sammenhæng med denne klage, skal jeg anmode politiet om, at de to betjente stilles for en dommer hurtigst muligt sammen med undertegnede, så retsplejelovens efterleves, mht. hvorledes ransagninger gennemføres lovligt.

 

Jeg ser frem til en hurtig sagsbehandling og svar i nærmeste fremtid.

Hermed slut på brevet ( Til politidirektør ThorkildFogde).

 

Først den 5. maj 2014, kl. 10.30, der har min advokat Peter Trudsø og jeg, et retsmøde i Københavns Byret, sammen med Politiets anklager Michael, – omhandlende ransagningen af mit hjem, den 19. november 2013.

 

Hvis man lige genhører lydoptagelsen af samtalen, jeg har med Betjent Anders den 20. november 2013.

Her er linket: https://www.youtube.com/watch?v=2cUznhFyvVY

 

…..og derefter hører Politiets Anklager Michael og hans fremlægning af hændelserne, omkring ransagningen af mit hjem, den 19. november 2013,-

her er linket til lydoptagelsen:https://www.youtube.com/watch?v=H8UtiBubuys

så hæfter jeg mig særlig ved følgende oplysninger, fra anklager:

  1. At jeg skulle havde accepteret ransagningen
  2. At jeg ikke skulle havde ønsket spørgsmålet om ransagningen, indbragt for en dommer.

 

Ovennævnte to punkter, er dokumentation for Betjent Anders og Politiets Anklager Michael, afgiver falsk forklaring for retten.

 

Havde denne omgåelse af sandheden, ikke foregået i en retssal, så havde det være et tydeligt og dokumenterbart eksempel på Administrativ Korruption, men gennemført i en retssal, så er det jo falsk forklaring for retten.

 

At påstå, her forelægger Administrativ Korruption, i ovennævnte sagsbehandling, gør det er vigtigt først at definere Administrativ Korruption.

 

Kort definition på administrativ korruption

  • Administrative corruption is the abuse of roles, powers, or resources found within public bureaucracies. It may be initiated by line or staff officials, their superiors, or the agency clients.

 

FN’s syn på, hvorledes politiets anklager, skal optræde i retssager:

  • 12). In the United Nations Guidelines on the Role of Prosecutors these duties are described as follows: Prosecutors shall:

a)     in accordance with the law, perform their duties fairly, consistently and expeditiously, and

b)     respect and protect human dignity and uphold human rights, thus

c)      contributing to ensuring due process and the smooth functioning of the criminal justice system.

  • 13. In the performance of their duties, prosecutors shall:

a)     Carry out their functions impartially and avoid all political, social, religious, racial, cultural, sexual or any other kind of discrimination;

b)     Protect the public interest, act with objectivity, take proper account of the position of the suspect and the victim, and pay attention to all relevant circumstances, irrespective of whether they are to the advantage or disadvantage of the suspect;

c)      Keep matters in their possession confidential, unless the performance of duty or the needs of justice require otherwise;

d)     Consider the views and concerns of victims when their personal interests are affected and ensure that victims are informed of their rights in accordance with the Declaration of Basic Principles of Justice for Victims of Crime and Abuse of Power.

 

Hvad er det Politiet Anklager Michael, gjorde ved retsmødet den 5. maj 2013? Som allerede nævnt, afgiver han falsk forklaring for retten, men han gør meget mere end det.

 

Gennemhører man denne del af Politiets Anklager Michael og hans forklaring, på dette link: https://www.youtube.com/watch?v=Q7JQqWn0TuE,

så vil man hører en meget detaljeret gennemgang af min lejlighed, svarende til en boligsælgers beskrivelse af en lejlighed.

Politiets anklager, skal jo ikke sælge min lejlighed til dommeren, men der er noget andet han skal sælge, nemlig at fremstå troværdig, til trods for han kort forinden har afgivet flere falske oplysninger i retten, heriblandt at jeg ikke modsatte mig ransagningen og at jeg fik oplyst politiets juridiske grundlag for ransagningen.

 

Når Politiets Anklager Michael, så detaljeret vælger at beskrive min lejlighed, så er det fordi, det er indlysende- og tydelig visuelle troværdige oplysninger, der i værste fald, får en dommer til at miste sin kritiske holdning, til de relevante oplysninger for denne sag, nemlig, var ransagningen lovlig og bad jeg om at blive stillet for en dommer seneste 24 timer efter ransagningen. Kommunikationsmæssigt smart er det, af anklager at sammenflette indlysende visuelle detaljerede troværdige oplysninger, med entydigt falske oplysninger, fordi så bliver de falske oplysninger, af dommeren, meget vel tolket som troværdige oplysninger.

 

At politiets anklager Michael, benytter sådanne klassiske kommunikationstricks, som spinddoktorer normalt træner politikere i at benytte, når de skal omgås kritiske sagsoplysninger, – det er forunderligt, at Politiets Anklager Michael, benytter sådanne tricks i Københavns Byret.

Det er jo ikke kommunikationstricks, der indgår som pensum på jurastudierne i Danmark, og derfor vidner Politiets Anklager Michaels optræden i Københavns Byret, 5. maj 2014, om, at Politiet benytter kommunikationseksperter, i sammenhæng med udarbejdelse af anklageskrifter og hvorledes anklageskrifterne skal fremlægges i retten.

 

Vidner netop ovenstående oplysninger om, hvorledes en troværdig politietat skal arbejde, hvis man søger at gøre bedre, hvad man gjorde godt i går, samt ligeledes søger at holde høj moralsk standard blandt sine politifolk?

 

Det mener jeg på ingen måde er tilfældet. Tværtimod, vidner det om en politietat, hvis medarbejdere ukritisk omgås flere lovgivningsområder og endvidere afgiver falske forklaringer for retten samt søger at manipulere dommeren via velkendte kommunikationstricks, hyppigt anbefalet af  spinddoktorer.

 

For mig som far, har politiets handlinger over for mig, gjort det muligt for moderen til min datter, at skrive til Statsforvaltningen, at jeg først ville udlevere min datter, efter ransagninger af min lejlighed og politiets anholdelse af mig, den 2. dec. 2013.

 

Kære Politidirektør Thorkild Fogde, det var sikkert et langt brev at læse, midt i en sikkert travl hverdag for dig. Alligevel, så håber jeg at du vil give dig tid til at besvare mine spørgsmål, som jeg indledte dette brev med.

 

Med venlig hilsen

Marcus Vigilius Brendstrup

Advertisements