Politianmeldelse af Zainab Abdullah og Mette Baymler fra Den Sociale Døgnvagt i København

Udklip

 

Politianmeldelse af to medarbejdere fra Den Sociale Døgnvagt i København

  1. Politianmeldelse sendt cc til Folketingets retsudvalg og Socialborgmester Jesper Christensen (A) samt andre interessenter.

HVIS POLITIET, SOM FORÆLDRE TROR, AT FÆDRE OG BØRN FÅR EN FAIR BEHANDLING, I DET DANSKE RETSSYSTEM, EN FAIR BEHANDLING AF STATSFORVALTNIGEN, EN FAIR BEHANDLING I KØBENHAVNS BØRNE- OG UNGDOMSFORVALTNING, EN FAIR BEHANDLING I KOMMUNENS LOKALE BØRNE- OG FAMILIECENTRE ELLER EN FAIR BEHANDLING AF DEN SOCIALE DØGNVAGTS MEDARBEJDERE, – SÅ KAN I GODT TRO OM IGEN!

Politianmeldelse Zainab Abdullah og Mette Baymler, for overtrædelse af Servicesloven og Straffelovens § 156, § 157, § 161, § 162, § 164 a og § 175.

 

Når man gennemlæser døgnvagten journal (se bilag 1), fra den 2. dec. 2013, undres jeg over, at det oplyses, at min datter bliver brændt med cigaretter af sin mor.

 

Det har jeg aldrig nogensinde oplyst, endsige, at min datter mishandles af sin mor.

 

Hvad jeg sagde, ved min datters og min anholdelse, den 2. dec. 2013, foran Hellig Kors Kirke, var at moderen var i en psykisk påvirkelig periode, og sidst moderen var i en sådan periode, var i oktober 2012, og der modtog jeg min datter med blå mærker, på sin lænd, efter hun havde modtaget en hårdhændet behandling hos sin mor.

 

Hvad jeg ligeledes oplyste til Den Sociale Døgnvagt – ved anholdelsen foran Hellig Kors Kirke den 2. dec. 2013 – var, at når min datter modsætter sig tvangsudlevering til sin mor, så er det netop i denne sammenhæng, at Den Sociale Døgnvagts medarbejdere, skal varetage barnets sikkerhed og trivsel, jævnfør Serviceloven. Og derfor oplyste jeg til Døgnvagtens to medarbejdere, at de derfor skulle tage en samtale med min datter, for at afklare, hvorfor hun modsatte sig udleveringen til sin mor, men det afviste Den Sociale Døgnvagts to medarbejdere at gennemføre.

 

Det er korrekt, som det oplyses i Døgnvagtens journal(se bilag 1), at flere forældre kom tilløbende, og over for politiet, sagde, ”kan I som politifolk ikke forstå, at barnet ikke vil hjem til sin moder”. Hverken politiet eller Den Sociale Døgnvagts medarbejdere, reagerede på forældrenes henvendelse til dem, trods min datter, gentagende gange og grædende oplyste, at hun ikke ville hjem til sin mor.

 

Som følge af min datter, ikke ville hjem til sin mor, sagde jeg til politiet, at jeg ønskede at komme med på stationen, da jeg ellers ikke ville udlevere min datter til moderen, og derfor blev jeg anholdt.

 

Det er korrekt, som det oplyses i Døgnvagtens journal(se bilag 1), at min datter og jeg, blev kørt til Bellahøj Politistation, hvor min datter og jeg sad inde hos to politifolks kontor, mens døgnvagtens to medarbejdere stod ude på gangen.

 

De to medarbejdere – Zainab Abdullah og Mette Baymler – fra Den Sociale Døgnvagt, mangler dog mange juridisk vigtige – samt for min datter og jeg vigtige oplysninger. Vigtige oplysninger, i sammenhæng med min datters udlevering, til sin mor. Disse vigtige oplysninger er følgende:

  • Min egen mor og et andet vitterlighedsvidne JC, havde jeg telefonisk tilkaldt, så de kunne overvære min datters udlevering til sin mor – på Bellahøj Politistation  – samt bevidne min datters reaktion, ved udleveringen til sin mor. En vigtig udlevering, idet jeg ikke måtte være tilstede, fordi Politiet og Døgnvagten, ønskede at se min datters reaktion, når hun mødte sin mor.
  • Min mor og vitterlighedsvidnet JC, ventede ude på trappen, ned til området, hvor min datter skulle udleveres til sin mor. Og da flere politifolk og den sociale døgnvagts to medarbejdere, kom ud på trappen, talte jeg kort med min mor, og bad hende og JC, være opmærksomme på min datters reaktioner ved udleveringen samt senere underrette Ankestyrelsen skriftligt om deres iagttagelser. Derefter gik alle, undtagen jeg selv, ned til moderen, som skulle modtage vores datter. Derfor undrer det mig, at døgnvagtens to medarbejdere, oplever min mor kommanderer rundt med de tilstedeværende,- det var der jo ikke mulighed for. (Se mere herom i døgnvagtens rapport, i bilag 1)
  • Hvad der derimod var mulighed for, var at døgnvagtens to medarbejdere kunne notere sig, at min datter på ingen måde ville hjem til sin mor. Hun modsatte sig udleveringen flere gange, selvom moderen sad med åbne arme foran hende, og kaldte på hende. Det var først, da min egen mor, satte sig ned foran min datter og holdt om hende, mens hun fortalte hende, at hun var nød til at gå hjem med sin mor, fordi vi ikke kunne gøre mere. Min datter græd og græd, og ingen af de to tilstedeværende døgnvagtsmedarbejdere greb ind, og dermed på mindste vis, søgte at hjælpe min datter, som tydeligvis var i en hjælpeløs nødsituation. Og jeg finder det beskæmmende, at døgnvagtens to medarbejdere, ikke alene undlader at reagere på min datters tydelige nødsituation, hvor hun flere gange grædende siger, ”hvorfor kommer min far ikke og hjælper mig”, – jeg finder det modbydeligt at vide, at to af døgnvagtsmedarbejdere lader hånt om servicelovens bestemmelser og dermed, hvorfor de netop er til stede ved en tvangsudlevering.
  • Den Sociale Døgnvagts to medarbejdere, skulle havde taget en samtale med min datter, for at høre hvorfor hun modsatte sig sin udlevering.
  • Den Sociale Døgnvagts medarbejdere skulle i deres journaler, havde noteret, hvorledes min datters reaktion var, da hun skulle- og blev udleveret til sin mor på Bellahøj Politistations, netop fordi jeg ikke var til stede ved tvangsudleveringen. Et valg politiet og Den Sociale Døgnvagts to medarbejdere netop gennemførte, for at se min datters reaktion, når hun mødte sin mor, uden min tilstedeværelse.

 

Med opmærksom på de tre vedhæftede bilag (bilag 2, 3 og 4), der er tre af flere vidner, til tvangsudleveringen af min datter, så er de tre skriftlige vidneforklaringer samstemmende i deres oplysninger, selvom det er fra mennesker, med begrænset kontakt og slet ingen kontakt til hinanden. Det er derfor troværdige vidner.

 

Sammenholder man de tre vidners skriftlige oplysninger, så ser man med alt for stor tydelighed, at Den Sociale Døgnvagts to medarbejdere, undlader oplysninger, der vidner om min datter ikke ville hjem til sin mor samt lader min datter tvangsudleveres, selvom de er forpligtede til at undersøge baggrunden for min datters modstand, mod at komme hjem til sin mor.

 

I øvrigt, så skal man være opmærksom på, at Den Sociale Døgnvagts journal, videregives til Bispebjerg Børne- og Familiecenter.

 

Det derfor er min oplevelse, at Den Sociale Døgnvagts to medarbejdere, ved deres optræden og senere journalskrivning, udviser Administrativ Korruption, der ikke er et begreb, som dansk straffelov endnu kan håndtere entydig. Ikke desto mindre krænker Den Sociale Døgnvagts to medarbejdere, følgende lovbestemmelser:

 

Straffelovens § 156. Når nogen, som virker i offentlig tjeneste eller hverv, nægter eller undlader at opfylde pligt, som tjenesten eller hvervet medfører, eller at efterkomme lovlig tjenstlig befaling, straffes han med bøde eller fængsel indtil 4 måneder hæfte.

 

Straffelovens § 157. Når nogen, som virker i offentlig tjeneste eller hverv, gør sig skyldig i grov eller oftere gentagen forsømmelse eller skødesløshed i tjenestens eller hvervets udførelse eller i overholdelsen af de pligter, som tjenesten eller hvervet medfører, straffes den pågældende med bøde eller fængsel indtil 4 måneder.

 

Straffelovens § 161. Med bøde eller fængsel indtil 2 år straffes den, som udenfor det i § 158 nævnte tilfælde for eller til en offentlig myndighed afgiver en falsk erklæring på tro og love eller på lignende højtidelig måde, hvor sådan form er påbudt eller tilstedt.

 

Straffelovens § 162. Den, som ellers for eller til en offentlig myndighed afgiver urigtig erklæring om forhold, angående hvilke han er pligtig at afgive forklaring, straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder.

 

Straffelovens § 164 a. Den, som undlader at oplyse omstændigheder, der bestemt taler for, at en for en forbrydelse sigtet eller dømt er uskyldig, skønt dette kunne ske uden at udsætte den pågældende eller dennes nærmeste for fare for liv, helbred eller velfærd eller for forfølgning for vedkommende forbrydelse, straffes med bøde eller fængsel indtil 1 år.

 

Straffelovens § 175. Den, der for at skuffe i retsforhold i offentligt dokument eller bog, i privat dokument eller bog, som det ifølge lov eller særligt pligtforhold påhviler den pågældende at udfærdige eller føre, eller i læge-, tandlæge-, jordemoder- eller dyrlægeattest afgiver urigtig erklæring om noget forhold, angående hvilket erklæringen skal tjene som bevis, straffes med bøde eller fængsel indtil 3 år.

 

Hermed min politianmeldelse af Zainab Abdullah og Mette Baymler. To af Den Sociale Døgnvagts medarbejdere, Åboulevard 38 – 2200 København N – Telefon: 33 17 33 33

 

Såfremt politiets ikke rejser sigtelser mod de to medarbejdere, så vil jeg venligst bede politiet redegøre grundigt herfor, idet politiets svar, vil blive videresendt til folketingets retsudvalg.

 

Med venlig hilsen

Marcus Vigilius Brendstrup

 

Følgende bilag vedhæftet denne e-mail, men publiceres ikke offentligt

Bilag 1: Doegnvagten – 2. dec 2013

Bilag 2: Underretning fra JC – 5 dec 2013

Bilag 3: LB’s underretning – 12 dec 2013

Bilag 4: Vidne til Annaluna og min anholdelse – dec. 2013

  • ( vidnes navn udeladt, indtil andet er aftalt med vidnet)
Advertisements