Det er nu ikke hver dag – at politiet følger mig hjem.

Udklip

Lidt sent i går aftes, efter lidt mere end espresso på Cafe Victor, så cyklede jeg forsigtigt hjem.

Ved indgangen til vores ejendom, er der en stor stålgitterport. I vores ejendom, kommer der derfor kun få uønskede gæster. Og alligevel, da jeg ser op mod vinduet til min lejlighed, så ser jeg det klassiske blå lys stråle ud af vinduet, som man kun ser, når nogen ser fjernsyn.

Den nogen, skulle jo være mig, og derfor bragte det ikke den store fornuft, at jeg stod nede i gården, mens nogen andre så fjernsyn i min lejlighed.

Politiet, ringede jeg til, og fortalte der var nogen som så fjernsyn i min lejlighed, og det var jeg ikke tilpas ved.

Ikke længe efter, kom politiet, med blå lys – uden sirener der larmede – for nu var det sgu alvor.

Politiet fik hoveddørsnøglen, og løb så kampklare op af trappen til min lejlighed, mens jeg blev beordret ned i den anden ende af vores gård.

Efter 2-3 minutters tid, kom politiet ned i vores gård igen, uden maskerede røvere i håndjern.

Da politiet var kommet helt ned, i den anden ende af gården, hvor jeg stod, sagde den ene betjent til mig,“ja, vi havde lidt svært ved at anholde de to behårede røvere, for da de så os, sad de endnu i sofaen og så fodbold, den ene i øvrigt siddende på fjernbetjeningen … ja, og da de så os, gemte de sig begge to under sofaen”.

I mit stille indre, tænke jeg først et ord,- “Fandens” og derpå – “nu har jeg ringet til politiet, hvor de i bedste kampklædte stil, er drønet op af trappen, ind af døren til min lejlighed, hvor de så er blevet mødt af to langhårede colourpoints katte, siddende sammen – den ene med sin fine numse ovenpå fjernbetjeningen” … Ja, jeg måtte jo give dem en undskyldning, hvortil de så sødt og venligt sagde, ” better safe then sorry”.

De er jo egentlig ret søde de politifolk – og kattene, ja, de kan prise sig lykkelige over vi ikke har en tørresnor i lejligheden, for så havde de siddet der, indtil nu.

Bedste hilsner og ønsker for søndagen,
Marcus

Advertisements