Hvis man forestiller sig at strømmen er gået i en hel gade, hvor der i overvejende grad ligger restauranter, hvad vil der så ske?

Udklip

JEG DELTOG I GÅR, SOM GÆST, TIL SOCIALUDVALGETS ÅBNE SAMRÅDSMØDE I FOLKETINGET,- og hvad oplevede jeg så?

– min oplevelse af dette samrådsmøde, gengives bedst, rent metaforisk –

Hvis man forestiller sig at strømmen er gået i  hele gaden, hvor der i overvejende grad ligger restauranter, hvad vil der så ske?

For det første vil de faste gæster, have en forklaring på, hvorfor deres faste restaurant er delvist lukket og intet lys er tændt i restauranten. Kokken i hver restaurant, vil være bekymret for, om deres friske råvare bliver rådne i de ellers fine køleskabe. Tjenerne, vil i hver af restauranterne, håbe på strømmen snart kommer tilbage, samtidig med de mentalt gør sig klar til at blive sendt hjem af indehaveren – uden løn. Indehaverne, af hver restaurant, vil stå og overveje, om han skal sende sine tjenere hjem, samtidig med han til gæsterne siger, at strømmen snart kommer tilbage.

Midt i dette morads af gæster, som ikke ved om de skal gå hjem og selv lave mad,- kokke, som gerne vil lave mad, men helst af friske råvare samt indehavere, der nu ser hver af deres faste stamgæster, vandre ud fra deres egne halvt lukkede- og delvist mørke restaurant,- og hvor gæsten nu søger hen til de andre restauranter i samme gade, i håb om at der måske er mere strøm her, og dermed mere lys i lokalet og måske endda også frisk mad på tallerkenerne,- ja, så er der pludselig også en masse indehavere af restauranter i gaden, der frygter at miste deres faste kunder.

Det er jo starten til tumult mellem sultne gæster og indehavere af restauranter, der frygter at miste deres ellers faste gæster.

Heldigvis bor deres i samme gade, en ældre og sød dame, med et stort hus med mange værelser. Lad os kalde damen Margrethe.Dette søde og kære menneske, ønsker ikke alt den uro i sin ynglingsgade, og går derfor ned på gaden, hvor hun nu siger, til indehaverne af restauranterne, at de og deres gæster skal komme op til hende, i hendes store hus, så de sammen kan finde en løsning på den manglende strøm i gaden.

Hver indehaver, af hver restaurant, tænkerne nu, at hvis gæsterne møder de andre indehavere, så vil de måske synes bedre om denne indehaver og hans restaurant, og så kan man jo ende med at miste en god og fast gæst.

Gæsterne, synes ubetinget, at det er sødt af Margrethe, at invitere indenfor i sit store hus, som hun i øvrigt har opkaldt efter en af sine forfædre ved navn Christian. Så nu hedder huset Christiansborg.

Indehaverne af restauranterne, ser at mange af gæsterne takker ja til Margrethes invitation, og hvorfor så ikke tage menukortet med til mødet i hendes store hus, for måske kunne man få et par ekstra gæster med hjem, når strømmen kommer tilbage i ens egen restaurant.

Så, alle møder forventnings og forhåbningsfulde op, i Margrethes hus.

En husholderske, ønsker alle velkommen, og beder dem tage plads, samt huske på, at det kun er indehaverne af restauranterne, som må tale ved mødet, for det er jo hos dem, strømmen er gået.

Mødet starter kort efter, hvor husholdersken, indledningsvis fortæller at strømmen er gået, og det må vi nu finde en løsning på, og derpå får indehaveren af en restaurant ordet. Han kigger først rundt i den store forsamling, hvor flest af de fremmødte er gæster, og tænker så ved sig selv, ”måske kan jeg få et par ekstra gæster i min restaurant, ved at læse op af mit menukort”.

Så ikke længe efter mødet er begyndt, så ser man den ene indehaver af en restaurant, efter den anden, læse op af sit menukort.

Og underligt nok, hver gang en indehaver af restaurant er færdig med at læse op af sit menukort, så spørger han ud i forsamlingen,-”er der én her, som har en bedre hakkebøf end jeg, på sit menukort”.

Og det spørger de om, fordi de har hørt rygter om, at mange af gæsterne i de andre restauranter, de kan godt lide hakkebøf. Det mærkelige er, at faktisk er der ingen af indehaverne, som på deres restaurants menukort, har hakkebøf. Og forklaringen er, at kokkene på hver af restauranterne, i den sammen gade, gerne vil kunne servere noget – lidt ud over det sædvanlige og som ikke alle kan lave – og det er nemlig ikke hakkebøf. Alligevel sniger der sig en ret ind, på alle indehavernes menukort, som hedder – hakkebøf med bløde løg – men faktisk er retten ikke på nogen af indehavernes menukort.

Da mødet er overstået i Margretes store hus, har alle gæsterne fået rigtig meget lyst til hakkebøf med bløde løg, netop den ret, som ikke var på noget menukort. Og, stadig er der ingen strøm i restauranterne, for det nåede man ikke at drøfte og finde en løsning på, – på mere konkret vis, end ved at fortælle, hvad man som restaurantindehaver, havde på sit menukort. Der er derfor stadig halvmørkt i gadens restauranter, da alle forlader Margretes store hus.

Hver kok fortæller nu til hver hjemvendt indehaver af en restaurant, at en stor del af råvarerne, nu er fordærvet.

De mange sultne gæster i gaden, vil stadig gerne have hakkebøf med bløde løg, men ender med at må gå hjem, for selv at lave deres egen hakkebøf, af hvad de nu end kan finde af råvare i deres eget køleskab.

Ja, det var så slutningen, på min lidt mere metaforirske gengivelse, af min oplevelse af mødet i socialudvalget den 18 juni 2014. Og, når jeg beder andre om at være konkret, så må jeg jo også være det selv.

For mig som gæste-deltager, ved det åbne socialudvalgsmøde i Folketinget, onsdag den 18. juni 2014, så var det en trist oplevelse, at se voksne og i overvejende grad, kompetente mennesker, drøfte noget så alvorligt, som børns samvær med begge deres forældre, på en måde, hvor drøftelsen i alt for stor en grad, bar præg af, at det var det politiske menukort man repræsenterede, frem for at vise en stor faktuel viden om dagens mødeemne samt afledte løsningsmuligheder indenfor dagens mødeemne.

Dagens åbne socialudvalgsmøde vedrørte, nemlig effekten på børns hverdag af forældresamværschikane og hvorledes denne problemstilling løses fremadrettet.

Trods endnu et åbent møde i Folketingets socialudvalg, så er der stadig alt for mange delebørn i Danmark, hvis indre hjem er strømløst og formørket, og hvor de i en alt for tidlig alder, må fremstille dagens indre livsgivende måltid, nemlig en hakkebøf, fremstillet af de indre råvare, som de har til rådighed i deres indre køleskab – uden alt for megen strøm. Det er jeg bange for, er indre råvare, hvor en større og større del, er indre fordærvede råvare.

Det er trist og beskæmmende, at et velfærdsland som Danmark, i alt for stor en grad, accepterer børn mistrives, og i en urimelig tidlig alder, selv må finde svar på og håndtere endog meget svære livsproblemstillinger, på linje med hvad man finder i udviklingslande. Nemlig at børn i en tidlig alder, mister den ene forældre, men ikke forstår hvorfor, da de andre børn, jo både har en mor og far i deres hverdag. Og være er, at den tilbageblivende forælder, endda tit taler dårligt om den forældre, som ikke længere er i barnets liv. Det er jo dobbelt sorg for et barn at opleve, at et menneske som de elsker, nedgøres og tales grimt om, netop selv samme menneske, som barnet oplever at miste.

800 børn om året, får af Statsforvaltningen administrativt afbrudt kontakten til deres ene forælder, og hvor den tilbageblivende forælder hos barnet, sjældent omtaler den anden forældre i rosende toner.

Det er trist, at socialudvalgets medlemmer i Folketinget, stadig i alt for stor en grad, søger at løse så alvorlige problemstillinger, ud fra måske egne erfaringer, men i hvert fald egne holdninger og overbevisninger, frem for at støtte sig til de mange internationale analyser og allerede gennemprøvede løsningsmuligheder, der allerede nu, har givet delebørn og deleforældre langt bedre hverdagsforhold andre steder i verden.

Kære Socialudvalgsmedlemmer, I må være langt mere direkte og konkrete i jeres debatform, om så alvorlige emner, som børns trivsel og barndom, er for både børnenes forældre og børnene selv.

Giv nu slip på den politiske smeltedigel og tag i stedet – helhjertet og med en stor medmenneskelighed – fat i den alvorlige problemstilling, det er for et barn, at miste en forældre, ved at I møder op til udvalgsmøderne – grundigt velinformeret eller alternativt, trækker på specialister, under afviklingen af disse socialudvalgsmøder.

Med venlig hilsen,

Marcus Vigilius Brendstrup

Udklip

Advertisements