Invitation til at overvære retsmøde den 5. maj 2014, kl. 10.30,- en sag, der vidner om administrativ korrupte fogedretsdommere og politifolk. Mødested, Rådhuspladsen 45-47, 3. sal, retsal 38.

Københavns Byret med pølsevogn

HVIS DU SOM FORÆLDRE TROR, AT FÆDRE FÅR EN FAIR BEHANDLING, I DET DANSKE RETSSYSTEM, EN FAIR BEHANDLING AF STATSFORVALTNINGEN, EN FAIR BEHANDLING I KOMMUNENS LOKALE BØRNE- OG FAMILIECENTRE, SÅ KAN DU GODT TRO OM IGEN.

I den næste tid, der vil jeg dokumentere Administrativ Korruption i den offentlige forvaltning.

Jeg vil også dokumentere Administrativ Korruption blandt politiets efterforskere og dommere i Københavns Fogedret, København Byret og Østre Landsret.

Jeg vil dokumentere hvorledes flere embedspersoner, ansat under Københavns Børne- og Ungdomsforvaltning, bevidst skriver falske oplysninger til Statsforvaltningen, så fædre står i nogle meget svære sager om samvær, og endda tit mister samværet, med deres eget barn, som følge af disse falske oplysninger.

Jeg vil vise eksempler på hvordan flere – desværre – kvindelige medarbejdere, hos Den Sociale Døgnvagt, skriver falske oplysningerind deres journaler, i sammenhæng med tvangsudlevering af et barn, når Døgnvagtens medarbejdere ønsker at hindre en far, ser sit barn.

Jeg har politianmeldt to politifolk og en dommer, for ulovlig ransagning af mit hjem.En officiel randsagning og en nærmest hemmelig ransagning.

Det er en sag, af flere retssager, jeg nu igangsætter, som vidner om grov administrativ korruption blandt dommere og politiets efterforskere. Administrativ Korruption, der vidner om danskeres retssikkerhed er af langt mere usikker karakter, end de fleste danskere er vidende om.

Hermed introduktionen til en artikelserie, omhandlende Administrativ Korruption i Danmark.

En artikelserie, som starter med at du som læser, nu er inviteret til at overvære en retsag, om ulovlig ransagning samt politiets bevidste forsøg på vildledning af Københavns Byret.

Retten er sat i Københavns Byret, retssal 38, Rådhuspladsen 45-47, 3. sal, mandag den 5. maj kl. 10.30.

Vær med til at sikre danskernes retssikkerhed og fædres retssikkerhed, ved at overvære retsagen på mandag. Mød op og vær vidne til retsforhold, som ikke burde eksistere i Danmark.

Nedenstående artikel, er retsoplysninger, som Københavns Byret, Politiet og min advokat, har modtaget, før retsmødet den 5. maj 2014.

———————

Med opmærksom på Københavns Byret i deres vejledning til sagsbehandling i retten, ønsker parterne skal tilstræbe, at sagen er fuldt oplyst, inden hovedforhandlingen påbegyndes i retten, finder jeg det vigtigt at byrettens dommer, Politiet og min egen advokat Peter Trudsø, har kendskab til nedenstående faktuelle oplysninger, startende med afsnittet 1. Systematisk gennemgang af politiets anklagepunkter.

 

1. Systematisk gennemgang af politiets anklagepunkter

Det oplyses i vedhæftede Bilag 1 – ”Politiets ransagningsgrundlag i november måned mm” – følgende:

  1. Annaluna skulle være afleveret den 28. oktober
  2. Ankestyrelsen skrev senest den 28. oktober 2013 at samkvemsretten ikke blev ændret.
  3. Annaluna blev ikke fundet på faderens adresse den 19. november 2013.
  4. Fogeden forsøgte den 13. november at finde Annaluna på farens og farmorens adresse.
  5. Fogeden mødte ligeledes, den 15. november 2013, på Ørnevej hvor Marcus havde et møde. Marcus mødte ikke op til mødet, men havde sendt en anden i sit sted.
  6. Det kan oplyses at Brendstrup den 2. december 2013, blev sigtet for overtrædelse af § 215 stk. 1, ved at have unddraget Annaluna V. Frandsen fra moderens myndighed, idet han den 28. oktober 2013, omkring kl. 15,- fjernede datteren fra Børnehaven Hindbærhegnet i Hellerup og efterfølgende holdt hende skjult, således at det ikke var muligt for politiet at finde hende.
  7. Annaluna blev overleveret til moderen den 2. dec. 2013.
  8. Ransagning ikke forelagt en dommer, idet Den Centrale Efterforskningsenhed, var af den opfattelse, at politiet alene var en assistanceenhed for de sociale myndigheder.( Egen lydoptagelse af den 20/11-2013 med politimanden Anders, vidner om Politiet ikke anså sig selv som assistanceenhed)

Når man umiddelbart gennemlæser ovenstående 8 nummererede punkter, så er det jo nærmeste en ”bulletproof” sag. En sag, som kort kan opridses til, ”faderen modtager den 28. oktober 2013 et brev fra ankestyrelsen, hvor det stadfæstes, at han ikke får ændret sit samvær. I desperation og muligvis også forbitrelse, beslutter han sig til at gå under jorden med sin datter, og henter derfor sin datter i børnehaven, mandag den 28. oktober kl. 15.00,- endda på en ugedag, hvor han aldrig tidligere har hentet sin datter til samvær. Her kan således ikke være tale om en uheldig ombytning af dage for samvær … osv osv osv”.

Hvis bare en af oplysningerne – anført med kursiv skrift – var korrekt, og dermed var oplysninger, der afspejlede de faktiske- og dokumenterbare forhold, så ville to ransagninger i mit hjem, samt senere min og min datters anholdelse, samt politiets sigtelse af mig, efter straffelovens§ 215 stk. 1, være velbegrundet.  Og ikke nok med det, så ville det også være langt mindre tankevækkende, at moderen den 18. december 2013, via Statsforvaltningen, får midlertidig suspenderet samværet mellem min datter og jeg. Og at moderen endvidere, den 28/2 – 2014, via Statsforvaltningen, får gennemført, at jeg ikke skal have samvær med min datter. Ja, det ville også være mindre tankevækkende, hvis oplysninger med kursivskrift i ovenstående afsnit var valide og relevante oplysninger,- men det er oplysningerne ikke.

Heldigvis er ingen af oplysningerne korrekte, og alligevel har jeg ikke set min datter siden den 2. dec. 2013.

Det er en meget meget grov samværschikane og ligeledes velkoreograferet personchikane og afledte injurier, som jeg oplever at være udsat for. Og, det er forholdsvis let at dokumentere.

2. Dokumentation for grov samværschikane og ligeledes velkoreograferet personchikane og afledte injurier, gennemført og formuleret af moderen – Freja, samt en række andre personer.

Med opmærksomhed på bilag 1 og reference til foregående 8 punkter, så vil jeg tydeliggøre en årsagssammenhæng, der vidner om en personsag mellem to privatpersoner / deleforældre, og nu politisag, der er løbet helt af sporet. Således vil foregående sides, 8 punkter, blive benyttet til at tydeliggøre et kort sagsoverblik, der vidner om polities anbringender og afledte oplysninger, baserer sig på alt andet end valide og relevante oplysninger. Politiet og fogedretten, er groft misinformeret og manipuleret af moderen, hvilket nedenstående oplysninger dokumenterer.

Ad 1: Annaluna skulle ikke være afleveret mandag den 28. oktober 2013 i børnehaven. Annaluna går til korsang i Hellig Kors Kirke om mandagen. Når jeg har samvær, og vores datter er til kor om mandagen, så har jeg siden den 19. august 2013, afleveret Annaluna om tirsdagen, dagen efter hun har været til kor. Det gør jeg efter aftale med moderen, idet vi medio 2013 aftalte, at en del af vores gave, til vores datters fødselsdags den 17. august 2013, var at lade hende starte til korsang mandag den 19. august 2013. Og mandagene hvor jeg har samvær med vores datter, der tager jeg således til korsang med vores datter og afleverer hende dagen efter, altså om tirsdagen, i hendes børnehave.

Derfor skulle vores datter også først være afleveret tirsdag den 29. oktober 2013 i børnehaven, efter jeg havde hentet hende til samvær om fredagen – den 25. oktober 2013. Det bringer derfor ikke nogen form for fornuft at påstå, at jeg skulle havde hentet vores datter den 28. oktober 2013, kl. 15.00 i børnehaven. Og slet ikke, når man er opmærksom på nedenstående oplysninger.

Freddag den 25. oktober 2013, henter jeg min datter i børnehaven til samvær. I weekenden, konstaterer jeg at hun har lus. Den 28. oktober 2013, var vi ikke til kor, da Annaluna havde lus og allerede var i behandling for børneorm.

Den 28. oktober 2013, kl. 14.03 (jævnfør egen telefonlog) ringer jeg til børnehaven og spørgerhvornår jeg kan aflevere Annaluna i børnehaven, når hun har lus og børneorm.Svaret er, at jeg ikke kan aflevere Annaluna i børnehaven, før lusene er helt væk samt at hun er i behandling for børneorm.

Den 29. oktober 2013 sender jeg en sms til moderen, hvor jeg oplyser at børnehaven ikke vil modtage vores datter grundet hun har lus (se bilag 2).

Den 30. oktober 2013 modtager jeg en sms fra moderen, hvor hun oplyser, at hvis Annaluna har lus, så må hun jo blive hos mig. (se bilag 3)

Igennem lang tid, hører jeg intet fra moderen, og samtidig er jeg selv opmærksom på min datter igennem 6 samværsgange, over 12 hinanden efterfølgende uger,- har haft lægepåkrævet behandling, hver gang jeg har hentet hende i børnehaven. Se mere herom i bilaget – ”Egen underretning i oktober 2013.pdf”

Ad. 2 At jeg modtager Ankestyrelsen brev, den 28. oktober 2013, hvor de oplyser samværet er uændret, hvormed Ankestyrelsen stadfæster Statsforvaltningens samværsbeslutning af 2012, kan derfor ikke på mindste vis forklare, hvorfor min datter er hos mig i perioden – fra ultimo oktober til primo december 2013. At min datter er hos mig fra ultimo oktober til primo december 2013, er på opfordring af Statsforvaltningen, Bispebjerg Børne- og Familieteam samt Børns Vilkår. I de ca. 5 uger, fra ultimo oktober 2013, hvor min datter bor hos mig, der får jeg ingen opringninger eller e-mails fra moderen, trods jeg meget gerne vil i dialog med moderen, og selv sender flere e-mails og sms beskeder til hende.

Ad. 3 Annaluna er ovre at lege hos sin veninde Emilje mens jeg laver mad. Derfor er Annaluna ikke hos mig, da politiet og de sociale myndigheder kommer på besøg. I øvrigt bor Emilje i samme ejendom som vi selv gør. Så de er tit på besøg hos hinanden.

Ad. 4 & 5 Ved gennemlæsning af bilag 6 samt bilag 5’s underliggende bilag – ”Politianmeldelse af fogedretsdommer Stine Nielsen”, der vil man kunne konstatere, at fogedretten var orienteret den 11. nov. 2013, om at vi ikke ville møde til fogedretsmødet den 13. nov. 2013. Endvidere er det er forkert oplyst, at jeg ved aftalte møde med Bispebjergs Børne- og Famileteam (BFCK), skulle havde indgået aftale med BFCK om også at medbringe min datter til mødet. Det var i øvrigt min partsrepræsentant Lene Bergstrøm, der mødte op til mødet den 15. nov. 2013 hos BFCK. Og, ved dette møde, oplyser BFCK på intet tidspunkt til Lene Bergstrøm, at politiet mm havde ventet at se mig og min datter til mødet den 15. november 2013. Se i øvrigt vedlagte bilag: ”Fuldmagt til Lene Bergstrøm”, som Lene Bergstrøm, medbragte til mødet hos BFCK den 15. nov. 2013.

Ad. 6 Jeg finder det besynderligt og groft misvisende, at politiet oplyser, at jeg holder min datter skjult. De faktiske forhold er, at jeg inviterer Bispebjerg BFCK ud at besøge min datter og jeg i november måned 2013, men det ønsker socialrådgiver Linda Ahmed-Horsted fra Bispebjerg BFCK ikke. Mit ønske med at invitere Bispebjerg BFCK ud til os i november måned 2013, var for at finde en løsning på min datters tydelige, og periodiske manglende fysiske og psykiske trivsel, hos sin mor. Se mere herom i bilag: ”Egen underretning oktober 2013”.

I sammenhæng med der den 19. nov. 2013, gennemføres en ransagning i mit hjem, og at jeg den 25/11- 2013 modtager et brev fra Dommer Dorte Borggaard Kristoffersen, der vælger jeg at skrive en e-mail den 28/11-2013 til retspræsident Søren Axelsen, for at undgå yderligere misforståelser og flere dramatiske optrin. Se bilag 6 – ”Retspræsident Søren Axelsen 28 11 13”

I dagene mellem den 25/11-2013 og den 28/11-2013, der har jeg flere samtaler med embedspersoner, for at få skabt ro på min og min datters hverdagssituation, indtil forholdene omkring min datter, er forbedret hos hendes mor – Freja.

Blandt andet inviterede jeg, som omtalt tidligere i dette brev, socialrådgiver Linda Ahmed-Horsted og en kollega fra Bispebjergs BFCK, ud til et møde på min hjemmeadresse, så de kunne tale med min datter samt se hun havde en endog rigtig god trivsel, men dette tilbud om et møde, på min privatadresse, afviste Bispebjergs BFCK at komme til.

Endvidere havde jeg en telefonsamtale med Klaus Pedersen  fra Politidirektørens forkontor, onsdag den 27/11 2013 kl. 12.55, af en varighed på 21 minutter og 16 sekunder – jævnfør min smartphones telefonlogbog.

En telefonsamtale, hvor jeg orienterede Klaus Pedersen om, at jeg havde haft mit hjem ransaget den 19. nov. 2013, og var meget utilpas ved denne udvikling, idet jeg blot forsøgte at drage omsorg for min datters psykiske og fysiske trivsel, indtil min datters mor igen var på toppen.

Jeg oplyste også over for Klaus Pedersen, at Bispebjerg BFCK var ved at gennemføre en paragraf 52 undersøgelse, og at jeg naturligvis gerne ville aflevere min datter til sin mor, når der var garanti for hun fik en bedre hverdag hos sin mor igen. Klaus Pedersen oplyste så til mig, at han lige ville ringe til den efterforskningsansvarlige Birgitte Kristensen og derpå ringe til mig igen. Og ikke længe efter, ringede Klaus Pedersen igen til mig, hvor han oplyste, at havde talt med Birgitte Kristensen, og at de var blevet enige om at ”holde hestene tilbage” som han udtrykte det, indtil der var forbedrede forhold for min datter, hos sin mor, mod at jeg til gengæld lovede at orientere ham om kendelser eller andre kritiske forhold, vedrørende min datter,- og det lovede jeg ham gøre. Jeg var derfor noget forundret over at blive anholdt den 2. dec. 2013, netop som min datter og jeg kommer ud fra hendes korsangtime i Hellig Kors Kirke, den 2. dec. 2013.

Afslutningsvis, skal det tilføjes, at efter alle disse dramatiske optrin i oktober, november og december måned 2013, så har Bispebjergs BFCK besluttet at moderen samt min datter, skal have en støtte / kontaktperson. Og en sådan løsning, vælger Bispebjergs BFCK jo netop at gennemføre, fordi mange af de kritiske forhold min datter oplever, og som jeg har påpeget gennem mange år, nu er tydelige for andre end mig, som Annalunas Far. Gennemser man vedlagte bilag: Historisk logbog – 2009-2012, så vil man se, at min datters hverdag, alt for mange gange og i alt for mange år, har været udfordret af moderens periodiske psykiske påvirkelighed.

Det kan ikke, med opmærksomhed på de valide og relevante sagsoplysninger i denne sag, på mindste vis påstås, som Politiet ellers gør, at jeg har holdt min datter skjult.

  • Jeg har i perioden min datter var hos mig, frem til den 2. dec. 2013, der har jeg flere gange ugentligt været i kontakt med Politiet, Statsforvaltningen, Bispebjerg BFCK samt Børns Vilkår.
  • Hver mandag, i hele perioden, hvor min datter var hos mig, der var vi til korsang.
  • Moderen blev flere gange ugentlig opdateret omkring vores datters trivsel mm. Såvel via email som via sms.
  • Bispebjerg BFCK modtog mange e-mails i perioden, hvor min datter var hos mig samt også telefonopringninger.
  • Statsforvaltningen modtog flere telefonopkald og e-mails, i perioden, hvor min datter var hos mig.
  • Fogedretten modtog flere telefonopkald og e-mails, i perioden, hvor min datter var hos mig.
  • Politiet havde jeg også en løbende dialog med.

4. Delevaluering mht. underbygning af mine oplysninger, set i forhold til politiets oplysninger samt sigtelsen jævnfør straffelovens § 215 stk. 1

Med opmærksomhed på foregående siders oplysninger og afledte bilag, så kan det ikke på mindste vis påstås, at jeg har holdt min datter skjult, endsige forsøgt at undgå kontakten til nogen myndigheder.

Der er dog et par forhold, som kan forklare politiets efterforskningsleder Birgitte Kristensens noget misforstået oplevelse af de faktiske forhold.

  • A. Moderen har groft misinformeret Politiet om flere forhold, idet moderen oplyser at jeg har fjernet vores datter den 28. oktober 2013 fra børnehavn, – netop dagen, hvor jeg skulle havde modtaget Ankestyrelsen brev, der oplyste at Statsforvaltningens samværsresolution af 2012 stadfæstes. Det er på jævnt dansk lodret løgn, når moderen oplyser at jeg fjerner vores datter den 28. oktober 2013. Og når hun sammenkobler denne falske oplysning med Ankestyrelsens brev af den 28. oktober 2013, så er det en særdeles spekulativ og groft manipulativ handling, iværksat midt i en periode, hvor vores datter har det svært, grundet moderens manglende omsorg og opmærksomhed på vores datters behov igennem 12 uger, idet moderen havde en psykisk påvirkelig periode. Bilag 2 og 3, vidner om Moderen var fuldt velvidende om vores datter blev hos mig, fordi hun havde lus mm. Bilaget – ”email til Freja mht lus – 2 11 13” samt bilagt ”email til Freja mht lus – 6 11 13”, vidner yderligere om at moderen var særdeles velorienteret om balladen vi vedholdende havde med lus hos os.
  • B. En usikkerhedsfaktor til Politiets oplysninger, som jeg hændelsesmæssigt ikke tidligere har haft opmærksomhed på, er fogedretsdommer Stine Nielsen. Den 14/2 2014, modtager jeg en fuld persondata aktindsigt fra Bispebjergs BFCK. I de modtagne sagsakter, bemærker jeg, at fogedretsdommer Stine Nielsen har ransaget mit hjem, den 13/11 2013, uden at min datter og jeg, har været hjemme. Endvidere har fogedretsdommer Stine Nielsen, været hos Bispebjerg BFCK den 15/11-2013, hvor hun forventede at jeg skulle komme til et møde sammen med min datter. Jeg har indtil den 14/2-2014, på intet tidspunkt, været informeret om fogedretsdommer Stine Nielsen aktiviteter den 13/11 og den 15/11 2013,- det har politiet derimod. Og jeg har aldrig aftalt med Bispebjerg BFCK, at jeg skulle komme til et møde, sammen med min datter, den 15/11-2013. Og netop derfor har politiet den oplevelse, at jeg har skjult mig for dem, fordi fogedretsdommer Stine Nielsen videregiver sådanne oplysninger til politiet, foranlediget af Bispebjergs BFCK sagsbehandler Linda Horsted, oplyser at have aftalt et møde med mig og min datter, men det har hun aldrig gjort. Politiets oplevelse af hændelsesforløbet, i perioden min datter var hos mig, er derfor ikke på mindste vis korrekt, og derfor har jeg politianmeldt fogedretsdommer Stine Nielsen, se bilag 5 – ”Att. Politidirektør Thorkild Fogde 26 03 14”.

Samlet konklusion, med opmærksomhed på ovenstående oplysninger, hvor sagen nu er korrekt oplyst:

Jeg oplever, at jeg i tilstrækkelig omfang, nu har redegjort for min påstand om,- ikke at have skjult min datter, endsige fjernet min datter fra sin børnehaven,- og derfor kan politiet ikke velbegrundet ransage min lejlighed, som de ellers har gjort to gange. Hverken officielt den 19. november. 2013. Eller uofficielt den 13. nov. 2013, hvor jeg først får kendskab til denne ransagning den 14/2 2014.

Politiet kunne ved ransagningen den 19. nov. 2013, ikke fremvise en sigtelse endsige en dommerkendelse, der blot på mindste vis, kunne begrunde deres tilstedeværelse i min lejlighed eller ransagning af denne.

Såfremt Politiets ønsker at se sig selv, som en assisterende enhed for Fogedretten, i sammenhæng med udlevering af min datter Annaluna, så ville dette anbringende, ligeledes ikke være et juridisk gyldigt argument, jævnfør retsplejeloven, for at være i min lejlighed eller gennemføre en ransagning af denne. Retsplejeloven § 478. stk 3, er meget præcis mht. hvilke tvangsfuldbyrdelser fogedretten kan håndhæve i sammenhæng med samvær.

§ 478. Tvangsfuldbyrdelse kan ske på grundlag af:
3)
aftaler om forældremyndighed, der er anmeldt til eller godkendt af statsforvaltningen eller retten, afgørelser om forældremyndighed, barnets bopæl eller samvær, der er truffet af statsforvaltningen, aftaler om barnets bopæl eller samvær, der er indgået over for statsforvaltningen, samt aftaler om barnets bopæl eller samvær, når det udtrykkeligt i aftalen er bestemt, at den kan tjene som grundlag for fuldbyrdelse.

I gældende samværsresolution fra Statsforvaltningen, gældende fra ultimo 2012, er intet sted udtrykkelig anført, at denne samværsresolution kan tjene som grundlag for tvangsfuldbyrdelse.

Således kan ransagning af mit hjem, ikke begrundes af en dommerkendelse fra fogedretten, idet fogedretten, jævnfør retsplejeloven § 478, stk. 3, ikke har mulighed for at medvirke ved en tvangsfuldbyrdelse, med mindre mulighed herfor – udtrykkelig er anført i Statsforvaltningen samværsresolution, hvad den ikke er i samværsresolutionen, gældende for min datter. Det skal i sammenhæng hermed bemærkes, at det kun er Statsforvaltningen, der kan bestemme samvær.

Ligeledes kan ransagning af mit hjem, ikke begrundes med straffelovens § 251, idet denne sigtelse først blev rejst mod mig af politiet, efter min anholdelse den 2. dec. 2013. Det skal i sammenhæng hermed, bemærkes, at politiet kun havde mulighed for at rejse denne sigtelse, grundet moderens falske anmeldelse til politiet, hvor hun oplyser, at jeg havde fjernet vores datter den 28. oktober kl. 15,- fra sin børnehave. Hvilket jeg på ingen måde havde gjort, og hvad der i dette svarskrift, entydigt er skabt bevis for, med opmærksom på bilag 2 og 3.

Afslutningsvis skal det bemærkes, at jeg i sammenhæng med min tidligere politianmeldelse af Fogedretsdommer Stine Nielsen, så har jeg den 30. april 2014, anmodet Statsadvokaten undersøge Fogedretsdommer Stine Nielsen embedsadfærd, med henblik på at rejse en række sigtelser jævnfør Straffeloven. Se mere herom i bilaget, ”Klage over Advokatur City’s afgørelse mht journal  nr  0108-83990-01053-14”.

Det skal ligeledes bemærkes, at på baggrund af indsendte klage – af den 30/4-2014 – over fogedretsdommer Stine Nielsen indtrængning og ransagning af min lejlighed, uden min tilstedeværelse, der mener jeg ikke Københavns Byret, ved retsmødet den 5. maj kl. 10.30, har mulighed for at behandle ransagningen af den 13. nov. 2013 og ransagningen af den 19. nov. 2013,  som en samlet sag, da ransagningen af den 13. november 2013, nu behandles særskilt af Statsadvokaten. Endvidere er disse to ransagninger – tydeligvis – to tidsmæssigt adskilte ransagninger, og dermed også to tidsmæssigt mulige lovovertrædelser, og derfor skal de to ransagningerne behandles som to forskellige sager.

Jeg bemærker, at Politiet, jævnfør bilag 1, søger at skabe juridisk sammenhæng mellem ransagningen af den 13. nov. 2013 og ransagningen af den 19. nov. 2013, ved at oplyse at jeg holder mig skjult frem til den 2. dec. 2013, men så er det da påfaldende, at politiet ikke har en sigtelse, at fremvise ved nogen af disse ransagninger – hvor man har gjort brug af straffeloven § 215, – vel at mærke en sigtelse, der skulle være rejst før den 2. dec. 2013.  For så havde politiet, ved deres ransagninger, kunne fremvise dokumentation for at jeg og min datter, var eftersøgt – jævnfør straffeloven § 215.

Politiet søger med deres oplysning i bilag 1, med hensyn til at jeg holder mig skjult, at omgås retsplejeloven samt straffeloven, og det synes jeg ikke på mindste vis, at man som dommer i Københavns Byret, skal acceptere Politiet søger at gøre.

Hermed har jeg ikke yderligere oplysninger til denne sag, da jeg nu oplever at sagen er fuldt oplyst, for alle parter, så Politiet, min advokat Peter Trudsø samt Københavns Byrets dommer, nu har mulighed for at gennemføre en retshandling, på faktuelle oplysninger, af stor validitet og relevans, så en retfærdig afgørelse kan træffes med respekt for relevante paragraffer.

Med venlig hilsen

Marcus Vigilius Brendstrup

NB. Det skal bemærkes, at bilag, der henvises til i dette åbne brev til Københavns Byret, af den 1. maj 2014, der er bilagene ikke offentliggjort af hensyn til moderen og hendes privatliv.

Advertisements