For nogen mænd, er det at veje og måle hinanden, måske det vigtigste.

Udklip

I går havde jeg en forholdsvis hyggelig samtale med en gæst, på en af Københavns caféer, for karriere beviste gæster.

Ikke længe efter samtalen var begyndt, var det svært ikke at bemærke, at nu var vi nået til den del af samtalen, hvor vi måler og vejer hinanden. For visse mænd, en meget vigtig del af samtalen, – og for nogen, måske den vigtigste.

Nå, men da vi nu var nået til den velkendte del af samtalen, ville jeg gerne give ham et forspring og lod ham derfor begynde.

Job, karriere, løn, steder han havde arbejdet i den store verden og naturligvis steder han havde rejst og snart skulle besøge,- det kom vi systematisk igennem.

For fanden, jeg kunne let blive bange for at være helt hægtet af, hvis ikke det var fordi jeg vidste, at jeg havde et sikkert kort i baghånden,- så jeg lod ham forsætte lidt. Og så nåede vi sørmer også omkring modeller og kendisser, han kendte og måske lidt mere end det.

Endelig var han færdig, og løftede derpå sin kaffekop, med stedets gode latte, op til sin mund, drak let af koppen,- sænkede derpå koppen, der nu afslørede en smule mælkeskum på hans overlæbe. Hans tunge gled langsomt, selvbevidst og sejrssikkert op omkring mælkeskummen på overlæben og så var det væk. Det var som på en film, at iagttage hele rækken af hans handlinger, men nu da mælkeskummen var væk fra hans overlæbe, så havde han igen alt under kontrol og så kom på spørgsmålet, ” nå hvad så med dig”.

Jeg trak vejret dybt, kiggede kort på klokken på min smarte smart phone og fortalte ham at jeg ikke havde så meget tid tilbage, så jeg ville gøre det kort. Jeg er rigtig dygtig til udenadslære, allerede da jeg var omkring 9 år gammel, der kunne jeg 29 bogstaver udenad – svarende til alfabetet. Og, ja, det har jeg faktisk levet højt på lige siden, som jeg kan forstå at du også har. Så løftede jeg min kaffekop op, duftede længe til alle de skønne aromastoffer fra koppens kant, der tæt på, passerede min næse, tog derpå et let nip af min espresso, kiggede på den smarte herre, op over espressokoppens kant, – og sænkede derpå koppen eftertænksomt, samtidig sigende, “du må love at holde mig opdateret, hvis noget nyt og spændende sker i dit liv, for jeg har kun udgang til kl. 19 og er derfor tvunget til at gå nu”.

Ja, med humor og en smule frækhed og lidt held, der kan man på kort tid, nå rigtig langt i livet.

Med ønsker om en god weekend til alle.

Bedste Hilsener,

Marcus Vigilius Brendstrup

Advertisements

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out /  Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

Connecting to %s