Anmeldelse af teaterstykket Trofast

279

Teaterstykket TROFAST kan opleves på teateret  FÅR302

hvor det spiller fra den 3. feb. til den 25. feb. 2014

Får302 i Toldbodgade 6, 1253 Kbh. K.

—————————–

Trofast, er en teaterforestilling om relationen mellem mennesker og kæledyr. En relation i den særlige livssituation, hvor relationen ophører. Nemlig når dyrekrematoriet, er sidste sted, hvor ens kære kæledyr får frisk luft,- altså på vej op gennem skorstenen på dyrekrematoriet.

 

Allerede inden jeg skulle se teaterstykket, undrede jeg mig over, hvorfor bruge tid på at skrive et teaterstykke om relationen mellem mennesker og kæledyr,- særlig i den fase af relationen, hvor det tætteste man kommer på at kramme sit kæledyr, er at kramme krematorieasken fra sin kære og nu tidligere livsledsager.

 

Teaterstykket Trofast kredser om sorg. Sorg over at havde mistet. Men, havde mistet hvad? Et nært forhold til en hamster. Et nært forhold til en hund. Et nært forhold til en kat. Eller måske et nært forhold til noget helt andet.

 

If an alien saw a human walking his dog in the park, and observed the human “clearing up” after the dog, who do you think the alien would assume was in charge? Maybe pets keep humans!

 

Er mennesker i virkeligheden sat i verden, fordi de er de eneste, som kan købe ind og lave mad for deres firbenede herskere.

 

Har vi som mennesker, misforstået det hele,- vi er kæledyret og vi mister vores herre , når ”dyret” dør. Tilbage står mennesket, blottet og uden herre, og én at eksistere for, en at adlyde for og en at elske og en opleve at være noget specielt for. Er det den sorg, som teaterstykket Trofast indkredser, igennem mere end en én times lang forestilling – uden én eneste pause.

 

Wouldn’t anyone want a partner who worshipped them, always welcomed them home enthusiastically, ate gratefully at every meal, was content with cheap outings and presents and gave lifelong loyalty and protection?

 

Livspartnere er noget underligt noget, særlig med en skilsmisserate i Danmark, der hvis ægteskabet var en børsnoteret aktie, så ville den være svær at sælge til en velorienteret investor, men sikkert ikke til en romantiker.

 

Vi er tilbage ved udgangspunktet for denne anmeldelse. Hvorfor benytte tid på at beskrive relationen mellem menneske og dyr. Og så endda sætte en teaterforestilling op omkring dette tema. Måske fordi sorgen, hos de kære kæledyrsejere i teaterstykket, er den mest ”Trofaste” følgesvend. Følgesvenden hos manden i sort fint stramtsiddende jakkesæt, der savner sin hund. Følgesvenden hos kvinden i lang sort kjole, endda en pliceret kjole, der på sin egen sindrige måde, viser livets folder og skygger, som denne kvinde har oplevet. Jo, hun savnede så inderligt sin kat. Også følgesvenden hos kvinden, med sort stramtsiddende nederdel og habitjakke,- hun savnede så inderligt også sin søde lille gnaver.

 

No person is too old or too ugly or poor or disabled to win the love of a pet – they love us uncritically and without reserve.

 

Ingen sorg, er mere oprigtigt, end den man oplever hos et menneske, der græder over tabet af en god, kær og nær ven.

 

Teaterstykket Trofast handler om langt mere end tabet af en god, kær og nær ven. Det handler også om tabet af at være sin egen gode, kære og nære ven. Den sorg, der følger over tabet af at miste sig selv, er en ubærerlig sorg.

 

Dialog i teaterstykket Trofast, mellem de tre sorgfulde kældedyrsejere, der venter på at få udleveret asken fra deres fint krematoriebrændte kæledyr i hver sin urne:

”Vi sidder her og venter”…..”Nej, vi savner de døde” … ”Jeg har en facebookgruppe til min kat”…”Vi venter og venter, hvor er personalet”….”Man kan altid få en ny kat” …”Der er altid en baggårdskat, som man kan finde”….”Håber jeg kommer til at savne ordentlig”….”Ring efter personalet”….

 

Personalet er den fjerde mand, på scenen, man som publikum også forventer, er en sorgfuld person. Det er han ikke! Han er personalet, der passer krematorieovnen og som lever efter devisen, ”Jeg går aldrig hjem fra en varm ovn”.

 

En replik, som den fra herren, der passer krematorieovnen, ”jeg går aldrig hjem fra en varm ovn”,- indkredser en vigtigt og stærkt polariseret relation mellem fyrbøderen og de tre tidligere kæledyrsejere. Fyrbøderen oplever kæledyr, som ligegyldige objekter, men finder det at bruge ovnen, mens den er varm, som måske det vigtigste i hans arbejdsliv.

 

Den velkendte politiske filosof, Karl Marx, udtrykte i nogle af sine kendte skriverier, at prisen for moderniseringen, er at vi bliver fremmedgjort over for vores egen artsværen. Teknologien tilpasser sig dermed ikke til os mennesker, – derimod tilpasser vi os til teknologien og den afledte modernisering.

 

Når mennesket fremmedgøres over for sin egen artsværen, så ophører vi med at forstå og anerkende vores egne behov. Netop de behov, som vi kærligt og omsorgsfuldt opfylder hos vores kæledyr.

 

Sorgen ved at mærke sine egne behov som menneske. Sorgen ved at opfylde sine egne behov som menneske. Det er behov, der er alt for smertefulde at erfare forsat eksisterer og opfylde,- som sin egen gode, kære og nære ven. Så hellere blive fremmedgjort, over for sin egne natur, og leve med sorgen ved at miste sig selv, som sin egen bedste ven. Og alt dette, som vejen til at dele sorgen ved livet, med sin nye kære følgesvend,- sit kære, nære og altid loyale kæledyr.

 

Teaterstykket Trofast, kunne også båret navnet ”Fremmedgørelse”.

 


Fremmedgørelse betegner en oplevelse af at være gjort fremmed over for den verden, man lever i. Altså en slags moderne eksistentiel oplevelse af at være hjemløs.

Eksistentiel hjemløshed, foranlediger hyppigt mennesker til at blive religiøse. Man bryder med den verdslige verden, og en livstilgang hvor gud eksisterer, er så den livstilgang man foretrækker. Jorden og menneskene og dyrene er således skabt af Gud. Der er en højere mening med tilværelsen,- eksempelvis Jesus genkomst, selvom det lader vente på sig. En naturlig følge heraf, er fremvæksten af en naturvidenskabelig forklaring på verdens eksistens og udvikling.

Den naturvidenskabelige eksistensforståelse, gør verden til en kampplads for alles sandheder, mellem forskellige civilisationer og samfundsklasser.

Søren Kierkegaard og Friedrich Nietzsche satte en ny dagsorden, fra midten af 1800-tallet, hvor det afgørende er menneskets forholdende sig til sit eget liv. Sandheden bliver subjektiv. Hvad der i stigende grad betød noget, var derfor at leve sit personlige liv, på den rette måde. Subjektiviteten blev sandheden. Man kunne ikke længere hvile i de vedtagne sandheder, man måtte personligt overtage sit liv og handle, så ens liv igen gav mening.

Denne oplevelse af fremmedhed og tilsvarende nødvendighed af at generobre sit personlige liv og ansvar, blev en typisk moderne oplevelse.  Dermed også starten til en voldsom industrialisering og modernisering af menneskets livsverden.

Marxismen,er en anden filosofi, som har arbejdet med begrebet fremmedgørelse. Karl Marx tog udgangspunkt i den moderne og kapitalistiske produktion. I håndværket var der en nærhed til arbejdsprocessen og produktet. En nærhed som forsvinder under industrialiseringen. I stedet kommer der en arbejdsdeling, som bestemmes af maskinen og økonomien. Menneskene bliver fremmedgjort over for sin egen artsværen. Markedet bestemmer pris, værdi og investeringer, men ikke hvordan de menneskelige behov tilfredsstilles. Arbejderen må sælge sin arbejdskraft, som en vare og alle andre menneskelige forhold og behov tingsliggøres. Og et kæledyr bliver en dejlig ting at have.

Med tanke på de seneste ovenstående afsnits refleksioner, er navnet fremmedgørelse, så ikke et bedre navn til teaterstykket Trofast? Nej, det er det aldeles ikke!

Teaterstykket Trofast, er et teaterstykke, som handler om nogle søde, kære og fortabte mennesker, der trods livets udfordringer, alligevel er trofaste over for deres artsværen, selvom de har opgivet eller glemt det lille indre følsomme og grædende dyr – måske indre spædbarn – der endnu mindes og stadig savner –  nærvær, kærlighed og store tætte kram, af typen, som holder varmt fast om én, længe efter man modtaget en kært menneskes kram.

Forestillingen Trofast, som kan ses, opleves og mærkes hos Får302, kan anbefales til sarte sjæle og glade kæledyrsejere. Der er mange humoristiske øjeblikke,- og rigelig af stof til eftertanke, når man kommer hjem.

Således en varm og eftertænksom anbefaling.

Bedste hilsner,

Marcus Vigilius Brendstrup

Advertisements

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out /  Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

Connecting to %s